enkelte Stedsnavne. Allerede den ovenfor nævnte Cod. 1812 ser sig i sin ældste Del (S. 39, L. 10) foranlediget til at give den forklarende Bemærkning, at „sunna heiter sol oc er viþ hana kendr drottens dagr“. Den samme Codex, et af de allerældste islandske Haandskrifter, bruger tillige (S. 3, L. 5) Benævnelsen miðvikudagr, hvilken ogsaa gjenfindes i den ældste islandske Kristenret (Konungsb. Kap. 12 og 15, S. 29 og 32). I den sidste er Dagenes kirkelige Betegnelsesmaade overhovedet den herskende, og fra Kirkelatinens „media septimana“ synes Udtrykket over Tydskland at være kommet til Norden. Skjønt det derfor er nærliggende at tænke paa Biskop Jon Agmundssøn, faar det imidlertid staa derhen, om dette Ord virkelig først er bleven indført i den senere Tid.
At Onsdagen omvendt dog ogsaa i Nordtydskland fordum var opkaldt efter Wodan, viser sig endnu i Benævnelser, der ere bevarede i meget yngre Dialekter.
Ansættelsen af Aarets Begyndelse til den 25de December var ikke blot i Brug i Norden og Eng1and, men ogsaa i Tydskland og det endog saa afgjort, at Grotefend (I S. 205) ligefrem kan sige: „Tydskland er at anse som Hovedsædet for Aarets Begyndelse med Julen“. At derimod det oldn. missari eller misseri kun besidder en sproglig Parallel i det angels. missare, missere, er vistnok rigtigt; men allerede J. Grimm har dog (Mythol. II S. 630–31) bemærket, at Regningen efter Halvaar synes at være fællesgermanisk, og da Ordet forekommer saa tidligt som i Guðrunarkv. I 8 og 9, samt II 14, og endog i Hávam. 60 saavelsom i en Strofe, der lægges Olaf den hellige i Munden (Flatøb. II S. 341), og da det desuden i det anførte Sted af Islendingabók forudsættes brugt omkring Midten af det 1Ode Aarh., kan det saare vel have hørt hjemme i Norden selv. I ethvert
