Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/67

63

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

høre meget forskjellige Tider, i det mindste delvis kun foreligge os i korrumperede Texter. Begge disse Træk vise sig meget tydelig under omtalen af Julefesten. Gul. Kap. 18 sætter den til 6 Dage, hvilke imidlertid opføres blandt de ringere Feste. De 6 Dage ere Julehelgens fire første, altsaa den 25de–28de December, samt „atte dagr iola“ og „þrettande dagr“, altsaa Epiphania og Circumcisio Domini, den 1ste og 6te Januar. Paa de øvrige Dage tør man drage Omsorg for sit Kvæg. Netop de samme Dage nævner Cod. A. af Borg. Kr. (I Kap. 14), dog saaledes, at de her henregnes til Festerne af høiere Klasse; Cod. B. derimod angiver ligesom III Kap. 19 de fem første Dage „i iolum“ og forøger følgelig Festdagenes Antal med en. Forklaringen herpaa bringer Eids. Kr. I Kap. 9 og II Kap. 8. Disse opføre under de høiere Fester foruden ottende og trettende Dag Jul ogsaa første Juledag, Stephansdagen, Johannesdagen, Barnamessa og Thómasmessa, d. e. den 29de December. Sidstnævnte Dag, Festen for den hellige Thomas af Canterbury (død 29de Dec. 1170), der først erklæredes hellig Askeonsdag 1173, er altsaa den femte Juledag, som ogsaa ifølge Borg.lovens yngre Text havde føiet sig til de tidligere fire. Endelig lader Frost. II Kap. 34 Julefesten staa helt udenfor Klasseinddelingen, idet den bestemmer, at dens fire første Dage samt ottende og trettende Dag skulle høitideligholdes som Fester af høiere Orden, og den femte til syvende samt den niende til tolvte som Fester af ringere Orden, hvortil endnu med Hensyn til Arbeidsforbudet kommer visse formildende Forbehold til Gunst for Kvægholdet. Nu er det klart, at Julefesten, en af Kristenhedens fornemste, heller ikke i Gul.loven nogensinde i sin Helhed kan være bleven tællet blandt de ringere Fester, og saaledes er det vel kun ved en under Kompilationen af vor fore-