Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/68

64

K. MAURER.

liggende Text indløben Feil, at den er kommen ind blandt disse. Sandsynligvis ere i den ældre Redaktion Juletidens 6 større Høitidsdage ligesom i Borg.loven og Eids.loven blevne opregnede under Fester af høiere Orden, og de 7 andre under Fester af ringere Orden, hvis de sidste da ikke ligesom i de to andre Retsbøger have været uopregnede. I den yngre Redaktion turde Julefesten derimod, ligesom i Frost.loven, have været særskilt omhandlet, og Forvirringen dernæst være opstaaet ved en forkjert Sammenarbeidelse af begge Texter. Lignende Vanskeligheder møde os med Hensyn til Paaskefesten. Ogsaa denne omhandler Frost. 11 Kap. 30 særskilt. Den forbyder før Paaskesøndag og Onsdag i Paaskeugen under en Bod af 6 Øre ethvert Arbeide; for Mandag og Tirsdag i Paaskeugen tillader den derimod visse Fjøsarbeider og straffer forøvrigt Forbudets overtrædelse blot med en Bod paa 3 Øre. I Gul. Kap. 18 omhandles ogsaa Paaskefesten under Festerne af ringere Orden, men paa fuldkommen utilfredsstillende Maade. Først forbydes enhver Begravelse paa de 4 Dage, Skjærtorsdag efter nón, Langfredag, Paaskeaften indtil nón, og hele Paaskedag. Forbudets overtrædelse belægges med en Bod af 3 Øre. Derpaa heder det imidlertid, at man Mandag og Tirsdag i Paaskeugen kan udføre det mest fornødne Arbeide for Kvæget, hvorimod Onsdagen atter skal være „all heilagr“, d. e. udelukke ethvert Arbeide. I Borg. I Kap. 14 opfører Haandskr. A kun den „æfste dagr pascha“ blandt Festerne af høiere Orden, Haandskr. B og III Kap. 19 istedet derfor den „fjorði dagr pascha“; ved begge Udtryk er at forstaa Onsdagen i Paaskeugen som Festens fjerde og sidste Dag, der jo ogsaa i Frost.loven og Gul.loven særlig udmærkes. Paafaldende er kun, at de 3 andre Dage ikke nævnes, og at Gul.loven