med Hensyn til første Paaskedag kun bestemmer, at der paa den ikke skal finde Begravelser Sted. I Eids.loven omtales Paaskefesten overhovedet ikke. Endnu værre er Forholdet med Pintsefesten og alt, hvad med den staar i Sammenhæng. I Frost. II Kap. 31 nævnes først „gangdagr hinn litli“ eller „hinn fyrsti ok litli“ som en Dag, paa hvilken man skal faste og indtil Middag ogsaa hvile. Derpaa opføres tre „gangdagar“, hvorom det samme gjælder, medens den fjerde, „uppstigningardagr drottins vars“, d. e. Christi Himmelfartsdag, skal høitideligholdes som en Søndag. Hermed stemmer, at Forbudets Overtrædelse paa de tre første Dage, altsaa fra Mandag til Onsdag, bødes med 3 Øre, paa Himmelfartsdagen med 6 Øre. Med Chr. Lange, som i Forordet til Diplom. norv. I 2, S. XXXV–VI kort og greit har drøftet Gangdagenes Betydning, vil jeg lade uafgjort, hvorvidt der her som ellers ved „gangdagr hinn litli“ bør forstaaes den 25de April, den romerske Kirkes „Litania major“, hvilken ogsaa tildels betegnedes som „Kruczegang der minneste“[1], eller den første af de i det følgende nævnte tre gangdagar. Vist er det i ethvert Fald, at disse under Benævnelserne „Litaniæ minores“, „Kreuztage“ eller „Gangtage“, vare den tydske Kirke ligesaa bekjendte, som for den angelsaksiske dens „gangdagas“ og „gangwuce“. Himmelfartsdagen (þórsdagr i gangdögum, helgi þórsdagr) regnes ogsaa i Borg. I Kap. 14 og III Kap. 19 saavelsom i Eids. I Kap. 10 og II Kap. 8 til de større Fester, medens Gul. Kap. 18 lader „gagndagahelgr“ feire saaledes, at man tør arbeide til Middag paa dens tre første Dage, men
- ↑ Ansættelsen af gangdagr litli hos Thorkelin, Diplom. Arnam. II S. 262 og 265, til den 1ste Mai er allerede berigtiget i Norges g. Love III S. 19 og 23 og hos Munch, IV 2 S. 264, Anm. 2.
