Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/70

66

K. MAURER.

skal helligholde hele Thorsdagen. I Frost. II Kap. 33 nævnes derimod vistnok Pintsesøndag som en Dag, paa hvilken visse bestemte Almisser skulde uddeles, samtidig med at Pintsemandag i Kap. 25 henføres til de ringere Fester; men bortser jeg fra en i Kap. 26 omtalt Forskrift, der er !udfærdiget af Pave Alexander III efter Kong Magnus’s, Erling Jarls og Erkebiskop Eysteins Andragende, altsaa mellem Aarene 1161 og 1179, indeholder Frost.loven ingen videre Oplysning om Pintsefestens Feirelse, ligesaalidt som der findes nogen saadan i de tre andre Retsbøger. Udeladelsen af Pintsesøndag og den ulige Behandling af Paaskefesten og Gangdagene tyder paa, at Texterne ogsaa i denne Retning kun ere blevne os overleverede i gjentagne Gange afændrede og lemlæstede Skikkelser. Maaske vare de bevægelige Fester oprindelig ikke medtagne i Festkatalogen, men omtalte særskilt, hvorimod senere nogle dem vedkommende Bestemmelser deri ere blevne indflettede, medens andre feilagtigen helt udelodes, begge Dele i de forskjellige Retsbøger paa forskjellig Vis. – Hvad dernæst Helgenfesterne angaar, opregner Gul. Kap. 17 fjorten, Frost. II Kap. 24 sexten af høiere Orden. Naar Borg. I Kap. 14 efter Haandskr. A nævner hele enogtyve, efter Haandskr. B og 111 Kap. 19 endog toogtyve Dage af høiere Orden, saa reducere dog ogsaa disse sig til fjorten Helgendage, idet i A sex og i B, ved Tilføielsen af den hellige Thomas af Canterburys Dag, syv Juledage samt i begge desuden Paaskeonsdag ere medregnede. Endnu eiendommeligere forholder sig Retsbogen for Oplandene. Først opregner Eids. I Kap. 9 og II Kap. 8 som Festdage af høiere Orden tyve Dage, hvilke imidlertid, naar man fratrækker de syv Julefesten tilhørende samt Himmelfartsdagen, reduceres til tolv. Allerede her fremtræder dog en Forskjel mellem I Kap. 9, Haandskr. A, og II Kap.