Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/71

61

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

8 paa den ene Side og I Kap. 9, Haandskr. B, paa den anden. I de første staar nemlig ved Enden af Opregningen at læse: „17 Mariu messa fyrri, 18 Michialsmessa, 19 er allra heilagra messodagr, 20 Niculas messa“, medens det paa sidstnævnte Sted heder: „17 er Marteins messa, 18 er Niculas messa, 20 er crossmessa um varit eptir paskær, hon er iamheilogh sunnudegi, þvi at hon er logtekin a eiðzifuaþingi.“ – I Haandskr. B er altsaa Mariumessa hin fyrri, d. e. Festen for Assumptio Mariæ (15de August), der ogsaa hos os i Tydskland betegnes som „Frauentag der ersten“, saavelsom Mikkelsmesse og Allehelgensdag bleven strøgne eller, om man saa vil, ombyttede med Mortensdag og Korsmessen om Vaaren; derhos er Nr. 19 udeladt og Nikolasmessen kommen paa urigtig Plads i Rækken. Imidlertid synes disse Afvigelser dog kun at skyldes en Fordærvelse af Texten. At der under Nr. 20 opføres krossmessa um várit, kan saaledes kun bero herpaa; thi da Fortegnelsen iøvrigt er ordnet efter Tidsfølgen, kunde den umuligt faa sidste Plads, og den er desuden allerede opført under Nr. 9. Samtidig falder ogsaa Festens dobbelte Betegnelsesmaade i Øinene. Tillægget „um várit“ er den i Norden sædvanlige, hvorimod „eptir páskar“ svarer til det tydske „Kreuztag nach Ostern“. Maaske har Meningen alene været at gjøre en Tillægsbemærkning om Festen, i hvilket Tilfælde altsaa blot Forbindelsen med No. 20 vilde være feilagtig. Under denne Forudsætning lod det sig da antage, at Tallet egentlig havde Hensyn til Nikulasmessa, samt at med Nr. 19 ogsaa den derunder anførte Allra heilagra messa er udfaldt, – endvidere, at den i alle de øvrige Retsbøger til de større Festdage henregnede Mikjálsmessa har været opført som No. 18, hvorimod Marteinsmessa som No. 17 enten ved Feillæsning kan være kommen ind