Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/72

68

K. MAURER.

istedetfor Mariumessa eller med Hensigt være bleven sat i dens Sted. Dog er det sidste rigtignok lidet sandsynligt, da Mariumessa fyrri ogsaa i de tre andre Retsbøger tælles blandt de større Fester. Jeg skulde saaledes være tilbøielig til at emendere: „17 [Mariumessa, istedetfor Marteinsmessa], 18 [Mikialsmessa, 19 er allra heilagra messa en] Niculasmessa er 20“, hvorpaa da den om Korsmessen handlende Bemærkning vilde følge som Tillæg. Efter opregningen af de tyve Dage tilføies der imidlertid i I A og II endnu en Bemærkning: „en þo at Mariumessa i fasta se eigi i sinum stað skipað, þa skulu ver hana sva halda sem sunnudag ok æfre Mariumesso ok sva Magnusmesso um varet“. Her betegnes altsaa først Maríumessa í föstu (langafóstu), d. e. den tydske „Frauentag in der Fasten“ eller annunciatio Mariæ (25de Marts) som indført senere end de foran opregnede, hvilket stemmer med, at den i Borg.loven mangler og i Gul.loven kun opføres blandt de ringere Fester, medens Frost.loven tæller den blandt de høiere. Det samme gjælder dernæst ogsaa Mariumessa hin æfri eller siðari, „Frauentag der lateren“ eller „der letzteren“, „der hinderen“, Nativitas Mariæ (8de September), saavelsom Magnúsmessa um várit, d. e. Festen for Magnus Eyjajarl, der feiredes den 16de April. Af de to sidstnævnte Fester mangler atter Marias Fødsel i Borg.loven, medens den i Gul.loven regnes blandt de ringere, i Frost.loven derimod blandt de høiere. Man tør derfor uden Betænkelighed antage, at begge Mariafester oprindelig have været henregnede til de ringere Festdage og først senere ere rykkede op i den høiere Klasse. Hvad angaar Magnusmessen, der høitideligholdtes til Ære for Jarlen Magnus af Orknøerne, myrdet den 16de April 1115, saa blev den paa Øerne selv først indført 1135, da han erklæredes for