Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/73

69

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

Helgen. I Frost.1oven sættes den blandt de ringere Fester og i Gul.loven ikke engang blandt disse. I I B lyder den tilsvarende Bemærkning saaledes: „En þo at Mariumessa se her eigi tolld, þa skulu ver hana þo halda sem sunnudag, ok er nonhelgr firi“. Her betegnes følgelig kun en Mariafest og da vel Marias Bebudelse, som senere indført, medens der endnu ikke er Tale hverken om den anden Mariafest eller om Magnusmessen. Man ser saaledes ikke alene, hvorledes nye Festdage i Tidens Løb indføres, men ogsaa hvorledes Fester af anden Klasse senere flyttes op i første, og det kan med dette for Øie ikke forundre, at Festrækken i vore fire Retsbøger frembyder mangehaande Uligheder. Af de tolv høiere Kirkefester, som Eids.loven oprindelig kjendte, af de fjorten i Gul.loven og Borg.loven, og de sexten i Frost.loven, regnes i Virkeligheden kun otte af alle fire Kilder samstemmig til Festerne af høiere Orden. Disse ere Jónsmessa eller Jónsvaka (24de Juni), Petrsmessa eller Petrsmessa ok Páls (29de Juni); Seljumannamessa eller Festen for de Helgener, som’ hvile i Kinn og selja (8de Juli), Ólafsmessa hin fyrri (29de Juli), Lafranzmessa eller Laurentiusmessa (10de August), Maríumessa hin fyrri eller Marias Himmelfart (15de August), Mikjálsmessa (29de September) og Allra heilagra messa (1ste November). Tre andre Dage tælles kun af Borg.loven, Eids.loven og Frost.loven blandt de høiere Fester, medens de i Gul.loven regnes til de ringere. De ere Kyndilsmessa, den tydske „Mariæ Lichtmess“ (2den Februar), Krossmessa um várit til Minde om det hellige Korses Gjenopdagelse (3die Mai) og Hallvarðsmessa (15de Mai). En fjerde Dag, Andreasmessa (30te November), regne Borg.loven, Gul.loven og Frost.loven til de høiere, hvorimod Eids.loven ikke nævner den, uden at dog deraf lader sig se,