Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/74

70

K. MAURER.

om den maaske ikke har stillet den i anden Klasse. Endvidere er det blot i to af Retsbøgerne, Eids.loven og Frost.loven, at Nikulásmessa (6te December) regnes til de høiere Fester; i Gul.loven opføres den blandt de ringere, og det lader sig ikke afgjøre, om ikke ogsaa Borg.loven gaar samme Vei. Paa den anden Side medtage Borg.loven og Gul.loven Tveggja postola messa um haustit eller Symonis ok Judæ (28de Oktober) blandt de høiere Fester, medens Frost.loven stiller den blandt de ringere. Endelig maa fremhæves, hvad allerede ovenfor tildels berørtes, at Frost.loven i Rækken af de større Festdage ogsaa indsætter Maríumessa í föstu og Maríumessa hin œfri, d. e. Marias Bebudelse og Marias Fødsel (25de Marts og 8de September), hvilke begge i Gul.loven regnes til de mindre, og som ogsaa i Eids.loven først tillægsvis henføres til de høiere, at blandt de i Eids.loven først tillægsvis nævnte, høiere Fester ogsaa Magnúsmessa optræder, hvilken i Frost.loven regnes til de lavere – samt at Frost.loven sætter Ólafsmessa hin œfri (3die August) blandt de høiere Fester, medens den i Gul.loven kun staar blandt de ringere. Efter alt dette bliver der endnu fire Dage tilovers, som Gul.loven regner til de høiere, Frost.loven derimod til de ringere Fester. Disse ere Jakobsmessa (25de Juli), Bartholomæusmessa (24de August), Matthæusmessa (21de September) og Thómasmessa (21de December). I Borgloven og Eids.loven nævnes de ikke, idet den i Borg.loven og Eids.loven opførte Thomasmessa, som før paavist, er Festen for Thomas af Canterbury, feiret den 29de December. Som Høitidsdage af ringere Orden opregner Frost.loven ligeledes sexten, Gul.loven derimod sytten. Af disse ere i denne Forbindelse otte fælles for begge Retsbøger, nemlig Pálsmessa, d. e. Pauli omvendelse (25de Januar), Matthiasmessa (24de Februar), Tveggja