Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/75

71

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

postola messa fyrst i sumri, d. e. Philippi et Jacobi (1ste Mai), Bótólfsmessa (17de Juni), Svitunsmessa (2den Juli), Krossmessa hin œfri eller um haustit til Minde om Korsets Ophøielse (14de September), Marteinsmessa (11te Oktober), hvilken, som ovenfor nævnt ogsaa, skjønt vistnok blot ved en Feiltagelse, er kommen ind i Eids.loven, og Clementsmessa (23de November). Dertil kommer syv Dage, som Gul.loven henfører til de ringere Fester, Frost.loven til de høiere. Disse ere: Kyndilsmessa, Maríumessa í föstu, Krossmessa um várit, Hallvarðarmessa, Ólafsmessa hin œfri, Maríumessa hin œfri og Nikulásmessa. Den sidste optræder ogsaa i Eids.loven som større Høitidsdag ved Siden af Maríumessa í föstu og Maríumessa hin œfri, hvilke, som nævnt, begge betegnes som senere indførte. Kyndilsmessa, Krossmessa um várit og Hallvarðarmessa gjælde derimod foruden i Eids.loven ogsaa i Borg.loven som større Fester. Endvidere høre hid to Dage, som kun Gul.loven kjender, Brettifumessa (11te Januar) og Knútsmessa (10de Juli), af hvilke dog den første tillige nævnes i et i Viken udfærdiget Diplom (Dipl. Norv. III Nr. 69) og saaledes vel ogsaa her har været overholdt som Fest af lavere Orden. Omvendt stiller Frost.loven blandt de ringere Fester fem Dage, som Gul.loven regner til de høiere, nemlig Jakobsmessa, Bartholomæusmessa, Matthæusmessa, Tveggja postola messa um haustit og Thómasmessa; af disse staar dog Simonis et Judæ Dag ogsaa i Borg.loven blandt de høiere Fester. En Høitidsdag, nemlig Magnúsmessa, anfører Frost.loven som hørende blandt de ringere, medens den, som ovenfor saaes, i Eids.loven tillægsvis findes nævnt som optagen blandt de høiere og i de andre Retsbøger mangler. Endelig er der to Fester, som Frost.loven har for sig selv, nemlig Gregoriusmessa (12te Marts) og Margrétar-