Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/77

73

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

om Ólafsmessa hin œfri, hvis Indførelsestid jeg ikke formaar at fastslaa. At den alene i Frost.loven henregnes til de høiere, men i Gul.loven samt vistnok ogsaa ifølge Vikens og Oplandenes Ret blot til de ringere Festdage, finder sin ligefremme Forklaring deri, at Hellig Olaf var det thrønderske Bispedømmes særlige Skytspatron, hvis Legeme derhos hvilede i dets Domkirke. Som særskilt norske og altsaa ikke hentede over fra England.komme dernæst ogsaa i Betragtning Hallvarðarmessa og Magnúsmessa Eyjajarls. Hvad den første angaar, er at bemærke, at Hallvard Vebjørnssøn ifølge de islandske Annaler led Døden i Aaret 1043, og at han formodentlig maa være bleven erklæret hellig under Kong Harald Haardraade (1046–66), idet Adam af Bremen (III Kap. 53) allerede af Kong Svend Estridssøn erholdt Beretning om de Undere, som indtraf ved hans Grav. At hans Festdag baade i Borg.1oven og i Eids.loven og Frost.loven regnedes blandt de høiere og kun i Gul.loven blandt de ringere, maa vistnok forklares deraf, at Oplandene oprindelig tilhørte Oslo Stift, i hvis Domkirke Helgenen hvilede, og at hans Egenskab af Hellig Olafs Sødskendebarn ogsaa har bragt ham i nærmere Forbindelse med det thrønderske Bispedømme. Derimod kjendes Magnúsmessa, der, som ovenfor nævnt, feiredes til Ære for den 1115 myrdede og 1135 som Helgen anerkjendte Magnus Jarl, kun i Frost.loven som en ringere og i Eids.loven som en høiere, men først senere indført Høitid. Til disse norske Helgendage slutter sig endnu en anden, som rigtignok ikke er viet en norsk, men en dansk Helgen, nemlig den af Gul.loven blandt de ringere Fester opførte Knútsmessa, d. e. Danekongen Knud Svendssøns (død 1086) den 10de Juli feirede Dødsdag. Som en senere indført, omend ikke særskilt nordisk Fest er jeg ogsaa tilbøielig til at betragte Nikulásmessa.