Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/78

74

K. MAURER.

Vistnok var Biskop Nicolaus af Myra, en af den græske Kirkes Hovedhelgener, allerede tidlig bekjendt ogsaa i Vesteuropa; men hans Dyrkelse kom dog her og navnlig tillige i Norden først rigtig i Brug, efterat hans Ben i Aaret 1087 vare blevne overførte til Bari. Desuden tyder den Omstændighed, at Nikulásmessa i Eids.loven og Frost.loven regnes til de høiere, i Gul.loven derimod til de ringere Fester, hen paa, at den er bleven vedtagen ved lokale Lovbeslutninger. Senere indført er endelig ogsaa den paa 29de December faldende Thómasmessa, hvilken kun kjendes af Eids.loven og Borg. I B og .III, men her som Fest af høiere Orden. Da Erkebiskop Thomas, som allerede omtalt, først blev kanoniseret i Aaret 1173, kan han heller ikke i Norge tidligere være naaet ind i Festrækken. Vise disse Exempler uigjendrivelig, at den norske Helligdagsfortegnelse i flere Henseender forandredes efter Tid og Sted, og at der i samtlige Retsbøger optræder flere Fester, som i Olaf den helliges Dage endnu ikke vare til og ikke fra England kunne være indførte, saa fattes der paa den anden Side heller ikke i Norges Festkalender, jævnført med den angelsaksiske, meget betegnende Huller og Udeladelser, hvilke aldeles ikke kunne bringes i Overensstemmelse med Olaf den helliges Tidsalder. Saaledes berette Kongesagaerne os, at den hellige Martin af Tours umiddelbart før Mosterthinget viste sig for Kong Olaf Tryggvesøn i Drømme og tilsagde ham sin Hjælp ved Omvendelsesværket, naar han til Gjengjæld vilde love for Fremtiden at lade de gamle, hedenske Sammenskudsdrikkelag vie til den Herre Christus, St. Martin selv og alle andre Helgener. Efter dette var det da at vente, at den her omhandlede Helgens Høitidsdag ved Olaf digres faa Aarti senere istandbragte Kristenret havde været blandt de første, som var bleven indført, saameget mere som den