Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/79

75

NOGLE BEMERKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

ogsaa feiredes af den engelske Kirke (11te November). Ikke destomindre optræder Marteinsmessa alene i Gul.- og Frost.loven og her blandt Festerne af ringere Orden, medens den kun i en variant af yderst tvivlsomt Værd til Eids. I B regnes blandt de høiere Fester. Videre skulde man efter Forf. vente blandt de af Olaf den hellige og Biskop Grimkell indførte Fester først og fremst at se nævnt de særskilt engelske. Men vi finde alene omtalt den paa Synoden i Cloveshove Aar 747 indførte Gregoriusmesse (12te Marts) og det blot blandt Frost lovens ringere Fester; derimod mangler den paa samme Synode indførte Fest for den hellige Augustinus, Angelsaksernes Apostel (26de Mai), den kort efter hans Martyrdød (755) indførte Fest for den hellige Bonifacius (5te Juni), den af Kong Offa 793 indførte Fest for den hellige Albanus (22de Juni), den under Kong Æpelred Aar 1008 indførte Fest for den hellige Eadward (18de Marts), samt endelig Festen for den hellige Dunstan (19de Mai), der neppe først er bleven indført ved Cnût I 17 § 1. Ligeledes mangler den særskilt engelske Hlâfmæsse, den senere saakaldte Lammas, d. e. Festen for St. Peter i Fængslet (1ste August), paa hvilken der, formodentlig af Hensyn til Indhøstningstiden, indviedes Brød, – fremdeles den hellige Cuðberts Dag (20de Marts) o. fl. a. Derimod gjenfindes rigtignok blandt Gul.- og Frost.lovens ringere Høitider to andre Fester for engelske Helgener, som Piper (S. 77 og 78) har paavist omend ikke i Englands almindelige, saa dog i dets Klosterkalendarier, nemlig Abbed Botulf’s Dag (17de Juni) og Biskop Sviðhun’s Dag (2den Juli). Man ser, at ligesom den norske Festrække har at opvise Helgener, som ere den engelske fremmede, saa savner den omvendt andre, der ere karakteristiske for denne. Naar der da ikke desto mindre mellem begge bestaar en vidt-