Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/80

76

K. MAURER.

gaaende Overensstemmelse, saa lader dette sig simpelthen forklare deraf, at begge i lige Grad hvile paa det almindelige romerske Grundlag. Allerede i kirkelige Lovbud fra den karolingiske Tid finde vi derfor aldeles tilsvarende Festfortegnelser, som f. Ex. i Statuta Bonifacii (hos Hefele Conciliengeschichte, III S. 586–87), i Achenersynodens Beslutninger af Aaret 809 (sammesteds S. 753) og i Biskop Hatto af Basel’s Capitula af 822 (anført hos Hinschius, IV S. 280–81, Anm. 6). Fra det 10de Aarh. have vi lignende i Dingolfingersynodens Acter af Aar 932 (Monum. Germ., Legum III, S. 483), og endnu i det 12te Aarh. gik Bestemmelsen i Biskop Hatto’s Capitula med liden Forandring over i Gratian’s Dekret (c. 1, Dist. III de consecr.). Paa sidstanførte Sted, hvilket jeg som det lettest tilgjængelige benytter til Jævnførelse, opregnes som Festdage, der almindelig skulle feires: Natalis Domini, S. Stephani, S. Johannis Evangelistæ et Innocentium, altsaa Julefestens fire første Dage med den i Eids.loven anvendte Betegnelsesmaade, dernæst S. Silvestri (mangler i Norge), saavelsom Octava Domini et Theophaniæ. d. e. áttándi og þrettándi dagr jóla; videre Purificatio S. Mariæ d. e. Kyndelsmesse, sanctum Pasca cum tota hebdomada (altsaa en noget længere Høitideligholdelse end i Norden); Rogationes trium dierum et Ascensio Domini, d. e. de tre gangdagar og helgi þórsdagr, sancti dies Pentecostes, d. e. hvitasunnudagar, S. Johannis Baptiste, d. e. Jönsmessa, duodecim Apostolorum et maxime sanctorum Petri et Pauli, d. e. Pétrsmessa ok Páls, S. Laurentii, d. e. Lafranzmessa, Assumptio S. Mariæ og Nativitas S. Mariæ, d. e. Maríumessa hin fyrri og hin œfri, Dedicatio S. Michaelis Archangeli, d. e. Mikjálsmessa, omnium sanctorum, d. e. Allraheilagramessa, og endelig S. Martini, d. e. Marteinsmessa. I denne Fortegnelse ere saaledes, naar