Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/82

78

K. MAURER.

ved tør dog paa den anden Side heller ikke oversees, at endnu . Pave Alexander III i Modsætning til den nævnte Regel henviser til „diversarum regionum consuetudinem“ som en efter Omstændighederne gjældende Ordning, og det er derfor ikke udelukket, at der ogsaa udenfor England kan være bleven afveget fra hin almindelige Forskrift. Omvendt gjenfindes i alle Lande Forbudet mod Arbeide, Handelssamfærdsel, Retsforhandlinger o. lign. paa Høitidsdage, hvad Hinschius (IV S. 279 ff.) meddeler talrige Vidnesbyrd om. Navnlig vender ogsaa i den tydske Ret den Sætning tilbage, at en Træl, som frivillig overtræder Forbudet, skal lide legemlig Straf, medens den Frie ilægges Pengebøder, en Bestemmelse, der forøvrigt flyder af Sagens egen Natur. Bodens Størrelse og Forbudets hele kasuistiske Redaktion udviser imidlertid i de norske og de engelske Kilder ingensomhelst Overensstemmelse. Endelig er heller ikke med Hensyn til Terminologien den engelske Indflydelse saa gjennemgribende som af Forf. (S. 366–71) antaget. Festdagens Betegnelse som hátið staar oldsaks. hôgetîdi ligesaa nær som angels. heáhtîd. Det særligt i Angels. forekommende freôls, freôlsdæg, er i Oldnorsk ikke paaviseligt, og omvendt synes oldn. helgr, helgidagr at være af indenlandsk Oprindelse, idet det paa det inderligste er sammenvoxet med den hele Retsterminologi. De enkelte Festers Betegnelse som messa, Messe, var ogsaa i Tydskland den gamle, nedarvede. Et Blik i Grimm’s Wörterbuch VI S. 2112, i Schmeller’s Bayer. Wörterbuch I S. 1667–68, samt nu ogsaa i Grotefend I S. 122, vilde have leveret Vidnesbyrd i Overflod, saasom Kriuzesmesse, Kristmess, sant-Johannismisse, Gertrudenmesse, St. Petersmesse o. lign. De endnu brugelige Betegnelser „Kirmes“ og „Mariæ Lichtmess“ staa saaledes ingenlunde isolerede. For vigilia bruges dels messuaptann