Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/83

79

NOGLE BEMÆRKNINGER TIL NORGES KIRKEHISTORIE.

og messunótt, hvilke ligesaa godt kunne være af tydsk som af engelsk Herkomst, dels vaka. Det sidste minder om angels. wæcce, men kan ogsaa være ægte nordisk, og herfor taler desuden Sprogbrugen saavel paa Island som i norske Dialekter (jfr. Gudbr. Vigfusson h. v.; I Aasen s. v. voka). Af lat. „octava“ er oldn. áttandi dagr, áttidagr, ligesaavel Oversættelse som det angels. se eahtada dæg eller det tydske „der achte Tag“. Jól som Betegnelse for Julefesten svarer vistnok til angels. geôl, men ligesaa vel til den gotiske Kalenders jiuleis, hvorfor det vel tillige, hvad ogsaa Forf. synes at anerkjende, har været hjemmehørende i Norden selv. Derimod turde Juleaftenens Betegnelse som „nóttin helga“ være af tydsk Oprindelse; i ethvert Fald er det angels. Udtryk miðwintres mæssedæg fremmedt for Norden. At endelig Helligtrekongersdag i Norge hed þrettándi dagr, ikke som i England og Tydskland den tolvte Dag, beror kun paa den forskjellige Maade at tælle paa. Navnet páskar er hentet fra det latinske Kirkesprog, hvorfra det ogsaa i Tydskland og England flersteds gik over i Almuesproget. Derimod er den i disse Lande brugelige Betegnelse eâster, „Ostern“, i Norden ikke bleven optagen. Omvendt er den stille Uges Betegnelse som dymbilvika eiendommelig for de nordiske Lande, for Sverige og Danmark ligesaavel som for Norge og Island. Den hviler imidlertid, som Gudbr. Vigfusson og Fritzner have vist, paa samme Grundtanke som den tydske og franske Benævnelse „stille Woche“, „semaine mûette“. Dymbill, der ikke, som Vigfusson mener, er en Fordreielse af det engelske „dumb-bell“, men en Afledning af dumbr, betyder den Trækolbe, hvormed man under disse Dage, der jo skulde være stumme og stille, som Tegn paa Sorg anslog Klokkerne. Af Ugens enkelte Dage skylder – ligesom i Tydsk og Engelsk –