Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/84

80

K. MAURER.

palmsunnudagr Kirkelatinen sit Navn. Skíri Þórsdagr er vel at betragte som en Oversættelse af „der weisze Donnerstag“, under hvilken Benævnelse den ellers i Tydsk saakaldte „grüne Donnerstag“ ifølge Grotefend oftere i saksiske og frisiske Diplomer optræder. Den engelske Benævnelse „sheer Thursday“, som i Angels. intet Forbillede har, turde derimod være at føre tilbage til nordisk Paavirkning, ligesom jo ogsaa „Thursday“ selv minder om þórsdagr, ikke om þunresdæg. I ethvert Fald har Ordet ligesaa lidt noget at gjøre med Daaben, som Kahle S. 356 mener, som med den af andre fremholdte „Skjæring“ af Haar og Skjæg. Langafrjádagr, den tydske „Charfreitag“, svarer til angels. langafrigedæg. Dog opgiver Grotefend ogsaa for Tydskland Betegnelsen „Langer Freitag“. For Pintsefesten brugtes i Norden Navnet „hvitasunna“, „hvitasunnudagr“, svarende til det eng. whitesunday. Dog har allerede Forf. rigtig bemærket, at Angelsakserne anvendte det kirkelige Navn pentecosten, og at der kun paa et eneste Sted i et Haandskrift af Annalerne istedet derfor læses „on Hwitan sunnan dæg“ (Earle’s Udg. S. 205). Betegnelsen staar i den bestemteste Modsætning til den tydske Sprogbrug, ifølge hvilken Søndagen Invocavit og senere ogsaa, i Tilslutning til den kirkelige Terminologi, Søndagen efter Paaske benævnedes „weiszer Sonntag“ (dominica in albis). Den synes imidlertid at have udviklet sig selvstændig i Norden selv og først herfra at være kommen over i Engelsk. Paa den ene Side knytter den sig til den gamle, kirkelige Sædvane kun at lade Daaben foretage paa de høieste Festdagen især Paasken og Pintsen, en Sædvane, som dog forsvandt, efterat Barnedaaben var bleven den saagodtsom eneherskende (jfr. Hinschius, IV S. 34–36), men paa den anden Side ogsaa til den Skik at lade de nydøbte under og otte