Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/105

Denne siden er ikke korrekturlest
101
GUSTAV IIIs NORSKE POLITIK.


neral-major og chef for det slesvigske infanteri-regiment og senere i nogle år var vicestatholder i Norge. Indtoget synes at have været meget höjtideligt, og hvis mængden af de kanonskud, hvormed Kristiania borgerskab hilsede de to hessiske prinser velkomne, skulde afgive en pålidelig målestok for dets fölelser for dem og kongehuset, havde de al mulig grund til at föle sig tilfredse med en sådan modtagelse. Der var på Björviken udlagt et Skib, som saluterede med 27 skud, da de höje rejsende såes i Ekebergbakken, med 27, da de passerede Vaterlands bro, og atter med 27, da de stege af i det for dem bestemte kvarter, Bernt Ankers gård, det senere palæ, altsammen, som det heder i „Intelligens-sedlerne“ for 4 Juni, „for underdanigst at bevidne denne landets store general og vores allernådigste konges höje svoger den glæde, enhver retskaffen borger fölede ved at se ham med sön på dette sted“. Fra Akershus blev derimod kun fyret ni skud.

Mellem den skare, som modtog prinserne, da de stege ud af vognen, var også Martinau, der blev forestillet af Scheel[1] og fandt prins Karl meget forekommende. Dette var også nokså rimeligt ovenpå al den höflighed, som Gustav III netop kort i forvejen havde fundet det hensigtsmæssigt at vise den överstbefalende over de norske tropper, da han på sin rejse til Norge passerede gennem Sverige. Kongens egen broder, hertug Karl af Södermannland, havde indfundet sig i Göteborg for at komplimentere de to prinser, og ligeledes lod Gustav III også kammerjunker Borgenstjerna led-

  1. Kort i forvejen var forholdet mellem Martinau og Scheel alt andet end godt. I et brev af 26 April taler M. således meget hånlig om stiftamtmanden, der prèche partout une ridicule défiance du commerce de ma personne. Pour faire le héros, il attaque les moulins à vent.