Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/144

Denne siden er ikke korrekturlest
140
YNGVAR NIELSEN.

hvorfra de i 24 timer kunde være foran Nye Elfsborg, hvorpå nok prinsen af Hessen især skulde have kastet sine öjne, da det endog var berettet, at han i en fortrolig samtale havde ytret sig om, at det var muligt at tage denne fæstning i löbet af tolv dage. Prinsen havde fremdeles i Kristiania alt, hvad han havde brugt i den sidste lejr af vogne, heste o. s. v., og der kom fremdeles flere sager, der vare bestemte for hans personlige brug. Alle heste, som fandtes i Kristiania, vare opskrevne på foranstaltning af magistraten, hvilket ikke var skeet siden 1772, ligesom der dag og nat arbejdede 24 mennesker på at bage det til hæren bestemte bröd. Også sadelmagerne havde fået store bestillinger. Det hed sig endvidere, at prinsen af Hessen knude ventes tilbage i Oktober[1].

Imod slutningen af August fortsattes rustningerne i Norge efter en stedse större målestok. Tyve bataljoner infanteri, otte bataljoner dragoner, 600 mand elitetropper af de tre trondhjemske regimenter[2], artilleriet, jæger-kompagnierne og de seks kompagnier skilöbere, hvert på 120 mand, vare, efter hvad Martinau under 29 August indberettede til sin konge, beordrede til at være marschfærdige til 6 September, hvorfor man i gaderne og på landevejene næsten ikke så andet end dragon- og artilleriudredere. Imidlertid, skrev Martinau, forsikrede man i Norge fremdeles, at det hele ikke i virkeligheden havde noget at betyde, da det kun var et middel, som prins Karl og general Huth vilde anvende for at få hæren sat i fuld stand, idet de hidtil forgæves i mange år havde forlangt de nödvendige penge. Martinau vilde dog

  1. I det samme brev af 16 August 1788 meddelte M. også oplysning om forskellige forbedringer, der efter 1772 vare foretagne ved det norske artilleri, og hvortil prins Karl havde givet stödet.
  2. Efter hvad Martinau oplyser i sit brev af 12 September, bleve disse senere sendte til Kongsvinger.