Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/93

Denne siden er ikke korrekturlest
89
GUSTAV IIIs NORSKE POLITIK.

sidst kommen til enighed og havde bestemt, at der i dette öjemed skulde anvendes 4000 rdl., hvilket Martinau også fandt gjorde dem ære, idet det var, hvad byen skyldte landets regent og tilkommende suveræn. En anden idé, som nu også var kommen frem, formodentlig i samme anledning, var at give det hele folk en almindelig nationaldragt, hvortil man havde tænkt at vælge den dragt, som brugtes i Frederik III’s tid. Tanken var öjensynlig lånt fra Sverige, hvor jo også. „den svenske dragt“ var en af Gustav III’s yndlingsidéer[1].

I det hele taget var Martinau under denne vinter meget mindre tilfreds, end han havde været ved sit förste besög i Kristiania, og grunden hertil må vel også for en del söges deri, at han selv på sin side fölte, at han ikke længere var ligeså vel seet, som tidligere. Dette var igen tildels en fölge af, at han nu var bleven genstand for mistanke fra hoffet i Köbenhavn. Herom blev han underrettet i en skrivelse fra statssekretær von Asp, som tillige meddelte ham, at han efter kongens önske måtte se til at undgå alt, som kunde vække endog blot den svageste tvivl om, at man fra svensk side tilsigtede andet end en inderlig og oprigtig allianse. Hvad så end Gustav III’s tanker kunne have været,

  1. I det i foreg. note anførte brev af 26 Jan. 1788 heder det: „Il est question, et trés-sérieusement, d’établir un habillement national. La bonne mine de notre ambassade en aura fait l’idée. Ce sera le costume du tems de Frédéric III.“ Forøvrigt handlede dette brev om en svensk mand i Kristiania ved navn Boye, un pauvre homme qui vient d’obtenir sa grace du roi, de pouvoir retourner dans sa patrie. Der var til ham ankommet flere pengebreve, som bare tydelige spor af at være åbnede undervejs og berøvede sit indhold, og herom havde nu Martinau underrettet vedkommende svenske myndigheder.