De fleste Forfattere have antaget for givet, at Lendermænd kun er et andet og nyere Navn paa Herser, og at institutionen stammer fra Harald Haarfagre. Dette synes ogsaa Snorre at antyde som sin Mening, idet han for den ældre Tid stadigt taler om Herser, men i Løbet af 2den Halvdel af 10de Aarhundrede begynder afvexlende at kalde Landets Høvdinger dels Herser, dels Lendermænd og fra Olav den Helliges Tid kun bruger det sidste Navn.
Om den administrative ordning under Harald Haarfagre fortæller han,[1] at Harald satte en Jarl i hvert Fylke, som skulde dømme Lov og Landsret og indkræve Sagøre og Landskyld og holde 60 Mand til Kongen mod at faa en Trediedel af Skatterne; hver Jarl skulde have 4 eller flere Herser under sig, disse havde 20 Marks veitsle og holdt 20 Mand til Kongens Tjeneste. Denne Beretning har man egentlig aldrig betvivlet, uagtet den indeholder mange Usandsynligheder. Hvis man som Munch regner 30 Fylker i Riget, vilde efter dette de 30 Jarler have at underholde en Hærstyrke af 1800 Mand, og de 120 Herser 2400 Mand – tilsammen 4200 Mand –; allerede dette Tal synes mig tilstrækkeligt til at vise, at Beretningen ikke er sikker i sine Detaljer. Men Snorres egen senere Fremstilling viser, at Systemet ialfald ikke blev overholdt: vistnok heder det, at Haakon Grjotgardssøn kun blev Jarl i Strindafylke (c. 8) og Rollaug kun i Naumdølafylke (c. 8), men senere bliver dog Ragnvald Jarl over baade Nordmøre og Romsdalen (c. 10) og faar dertil kort efter Søndmøre (c. 12); ligeledes faar Haakon bagefter ogsaa Firdafylke (c. 13), og af den senere Beret-
- ↑ Harald haarfagres Saga c. 6
