bliver der aldeles ingen Plads til Herser i Thrøndelagen. Et Fingerpeg om, at Hersens Magt som Regel strakte sig videre end en Fjerdedel af et Fylke, faar vi ogsaa af Snorres Beretning om Erling Skjalgssøn.[1] Olav Trygvessøn vil gjøre denne sin Svoger til den mægtigste Herse i Landet og forlener ham derfor med „hele Landet fra Sognsø til Lindesnes“ d. e. Hordaland, Rogaland og det vestlige Agder, altsaa 25 Fylke. Efter Sammenhængen – var det Hensigten at give Erling Jarlemyndighed uden Jarlenavn, og ifølge Systemet skulde dette kunne opnaaes ved at overdrage ét Fylke til Erling. Naar nu Olav for at opnaa Hensigten maatte give 2 Fylke til Erling, kan dette kun vise, at Hersens Myndighed som Regel maatte have et større Omraade, end Snorre siger, – med andre Ord, at som Regel har en Herse havt Myndighed over ét Fylke, sjelden over mindre. Søger vi nemlig Oplysninger herom fra andre, af Snorre uafhængige Kilder, bliver man strax opmærksom paa, at en af Hovedkilderne for Harald Haarfagres. Tid, Egilssaga, aabenbart forudsætter det samme Forhold som det almindelige: ved Retstvisten paa Gulathinget er der kun én Herse i Firdafylke (Arenbjørn), én i Sogn (Thord paa Aurland) og vel ogsaa kun én paa Hordaland;[2] til yderligere sikkerhed oplyses vi om, at Harald Haarfagre ved Erobringen indsatte Jarlen Roald i Firdafylke (c. 4), at efter hans Død følger hans Søn Thore med Herse-titel (c. 32), og denne følges med samme Titel af sin Søn Arenbjørn, om hvem det desuden udtrykkelig
- ↑ Olaf Trygvessøns Saga c. 76.
- ↑ En fyrir innan í hringinum sátu dómendr, tólf ór Firðafylki, ok tólf ór Sygnafylki, tólf ór Hörðafylki. Þær þrennir tylftir manna skyldu þar døma um mál öll. Arinbjörn réð, hverir dómendr váru or Firðafylki, en Þórdr af Aurlandi hverir ór Sygnafylki váru. Egilssaga c. 57.
