siges, at han havde hele Firdafylke i Forlening (c. 81). Ogsaa hvad der ellers foreligger af Oplysninger fra ældre islandske Kilder synes at vise, at Herserne har med Fylkernes Bestyrelse at gjøre; ved alle de islandske Landnamsmænd, der siges at nedstamme fra norske Herser, anføres deres Stamfædre stadig som Herser i (eller af) et Fylke:
| Veðrar-Grímr hersir í Sogni | Isl. sög. I | 39. |
| Ketill veðr hersir af Hringaríki | Isl. s. I | 41. |
| Ási hersir í Haddingjadali | – | 76. |
| Ketill raumr hersir í Raumsdal | – | 173. |
| Grímr h. á Ögðum | – | 204. |
| Heyangrs-Björn h. í Sogni | – | 264. |
| Þorsteinn höfði h. i Hörðaland | – | 228. |
| Ulfr gyldir h. ríkr á Þelamörk | – | 292. |
Man har tidligere udledet Navnet hersir af hérað (Herred) og med støtte i denne Etymologi bygget videre paa det af Snorre opstillede Grundlag: ligesom Jarlen efter Regelen styrede et Fylke, saaledes har altsaa Hersen styret et Herred. Men denne Etymologi er baade i sig selv sproglig tvivlsom (hersir stammer vel snarere fra et *hersa, tysk herschen) og desuden historisk uberettiget, da Herredet ikke er en administrativ Inddeling i Norge; overalt, hvor det forekommen repræsenterer Herredet den mindste Inddeling, omtrent svarende til Sogn eller Grænd: i Ranrike fandtes 16 Herreder, svarende til Skibredernes Antal, sporadisk forekommer Herreder over hele Østlandet samt i Hordalands Kystegne;[1] at dømme efter Gulathings-
- ↑ I Munchs Geografi forekommer udenfor Ranrike følgende Hereder: Vingulmark: Osloarherað (Akers Sogn), Skogheimsherað (Asker).
