Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/184

Denne siden er ikke korrekturlest


146. Andres Plyt, var Fehirde i 1263,[1] Lendermand før 1273, en af Formynderne 1280, † død i Bergen 1281. Gift med Cecilia Ragnvaldsdatter (maaske Datter af No. 140), deres Datter hed Fru Gyda.[2]

147. Aslak Gus, Stallare ved 1263,[1] Lm. før 1273, † 1274.[3]

148. Gaute Erlingssøn i Tolga, Lm. før 1273, † 1288. Gift med Datter af No. 130; deres Søn Isaak (No. 159).

149. Bjarne Erlingssøn af Bjarkø og Giske, Søn af No. 143. Lm. før 1273, en af Formynderne 1280–82, † 1313. Gift med Margrete Nikolasdatter, Datter af No. 135. Søn: Andres, † før 1309, gift med Kristina, Datter af No. 150.

150. Thore Biskopssøn, Søn af Biskop Haakon i Oslo (Erkebiskop 1265–67), Kansler 1270, Baron og Sysselmand i Skienssyssel ved 1277, † 1317.[3] Gift 1276 med Ingebjørg Erlingsdatter, Datter af No. 137; Børn: 1) Haakon, Ridder ved 1319, † c. 1330, 2) Kristina, gift med Andres Bjarnessøn (se No. 149), 3) Elin, gift med Drotseten Erling Vidkunnssøn. Den norske Baron „Terricus de campis ludi“ (Terri des champs de jeu), der var Gesandt i England 1289–90,[4] kan ikke være nogen anden end Thore Biskopssøn. Suhm og efter ham alle nyere har oversat Navnet Terricus med „Thryrik“, men da „Therricus“ ogsaa andensteds viser sig at være den latinske Gjengivelse af „Þórir“,[5] maa Baronen Terricus’s virkelige Navn være Thore, og da er vi henviste til Thore Biskopssøn, – den eneste Baron af dette Navn. „Campi ludi“ har man med dette anseet for en Oversættelse af et Stedsnavn „Leikvangar“, og Munch gjættede da paa Gaarden Leikvang i Sogn (Evind-

  1. 1,0 1,1 Hák. Hák. c. 319.
  2. N. Magasin I, 132.
  3. 3,0 3,1 Isl. Annaler.
  4. Munch IV, 2, 190.
  5. Erkebiskop Thore (1205–14) kalder sig i en latinsk Indskrift „Therrichus“ (se Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelser, udg. af Y. Nielsen, S. 33), og Oslo-Kanniken Thore, deri 1267 bevidnede en Gave til Nidaros Domkapitel, kaldes i det herom udstedte latinske Dokument Thericus (DN. I, 61, jfr. III, 10).