Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/189

Jeg har forsøgt i den foregaaende Oversigt at bringe saa vidt muligt paa det rene, i hvilket Slægtskabsforhold Haakon Haakonssøns Lendermænd stod til Ætterne før Sverres Tid. Dette er vistnok vanskeligt og tildels umuligt at udrede, da Sturla Thordssøn har været meget karrig med genealogiske Oplysninger om sin Samtids norske Stormænd, og vi maa derfor nøie os med approximative Resultater. Bedst kjender vi Lendermændene fra 1217: af disse ni er No. 98, 103, 105–8 bevisligt af gamle Lendermands-Ætter, No. 110 er Dattersøn af en Konge, for No. 104 kjendes ikke hans Slægt, men da han ikke har spillet nogen Rolle som Krigsmand, maa ogsaa han regnes til de gamle Slægter, og dette er ogsaa sandsynligt om No. 109, siden han ansees værdig til at besvogres med Rigsforstanderen Skule Jarl; altsaa – om de fleste er det sikkert, om de øvrige sandsynligt, at de hørte til Rigets gamle Aristokrati. Om de i Haakon Haakonssøns Tid udnævnte tør vi ikke udtale os med saa stor Sikkerhed. Af de i Tiden 1217–23 udnævnte ni Lendermænd er ialfald to (No. 112, 116) bevisligt Lendermands-Sønner, det samme gjælder sandsynligvis ogsaa to andre (No. 115 og 119). De øvrige har gjort sig bemærkede som „Sveitehøvdinger“ eller Sysselmænd under Borgerkrigene enten paa Birkebeinernes eller paa Baglernes Side; men selv disse har ikke, saa vidt vi kan se, steget op af Samfundets lavere Lag, thi alle, hvis Herkomst kan følges, er „gode Bønder“ som Ivar Nev, der ogsaa var i Slægt med Paal Vaagaskalme, og alle synes at have siddet paa arvede eller tilgiftede Gaarde. Utvivlsomt var der imidlertid Forskjel mellem Mænd som Peter af Giske og Finn Gautssøn, der i ung Alder før sine Fædres Død optræder som Lendermænd, og Mænd som Ivar Nev og Jon Staal,