derfra sydover til mildere Egne. Brevskriveren opfylder alle disse Betingelser, og Brevet kand derfor ganske tjene som Supplement til Beskrivelsen over Lenet.
Forfatteren, Erik Hanssøn Schønnebøl, er ogsaa kjendt fra før af, skjønt man tildels har urigtig henført ham til Slægten Bernhoft.[1] Erik Hanssøn var af en fattig Adelsslægt fra Fyen; det tidligste, jeg ved om ham, er, at han i 1561 i Middelfart skal have ladet optage Thingsvidne om sit Adelskab;[2] ved denne Tid falder rimeligvis hans Søreiser i de vestlige Have, hvad enten han har reist som Privatmand eller maaske været i fremmed (spansk?) Krigstjeneste. Kort efter drog han som saa mange fattige danske Adelsmænd til Norge, hvor hans Morbroder Christoffer Erikssøn (Bernhoft † 1563) havde havt en Forlening (Bakke Kloster) og erhvervet Eiendomme ved at gifte sig ind i den nordlandske Familie Benkestok.[3] Ogsaa Erik Hanssøn gik samme Vei, idet han ægtede sin Morbroders Enkes yngre Søster Brynilda Benkestok Throndsdatter; Brylluppet, der stod med stor Pragt i Bergen 1565, er beskrevet af Absalon Pederssøn.[4] Erik blev kort efter (eller var allerede) Foged paa Nordmøre og kaldes saa af Mag. Absalon i 1567, da hans Hustrus Død nævnes.[5] Han havde Børn med hende, og da disse døde kort efter Moderen, arvede Erik dem og fik saaledes sin Andel i Arven efter Thrond Benkestok i 1570;[6] ved skiftet faldt paa hans Part en Grund i Bergen, Landskyld af Gaarde i Nordhordland, Søndfjord og Søndmøre
