frygt, som skyldtes den enevældige Kongemagt. Selv det mindste Ord – var det end ubetænksomt udtalt i en snevrere Kreds – var strafbart, naar det blot nogenledes kunde opfattes som et Udtryk for Mangel paa den skyldige ærefrygt for Kongen, og Straffen var afhængig af Landsfaderens Naade eller Unaade. Ved enkelte af diese Sager kom privat Hevngjærrighed og lavt Angiveri til at spille Hovedrollen.
Det Materiale, jeg har benyttet til denne lille Anekdote, er selve Domsakten, der findes blandt „Norske Indlægge for 1661“ og „Norske Missiver“ for samme Aar.
Den 22de December 1661 reiste Lensherren Hans Hansen Smith fra Throndhjem op over Guldalen. Han skulde op til Høilandet for at besigtige et Sagbrug, som stod til Nedfalds der. I Følge med ham var Gaardsskriveren Iver Baltzerssøn og Ladefogden Anders Sørenssøn og desuden nogle Bønder fra Leinstranden, der skulde forrette som Lagrettesmænd.
Veien var tung og Føret slet. Da Følget var kommen op i de svære Bakker, som fører forbi Gaarden Gimse i Melhus, var Iver Baltzerssøns Hest bleven saa træt, at det lod til, den ikke orkede at gaa længere. Da han nødig vilde, at Lensherrens Reise af den Grund skulde forsinkes, sendte han Bud ind paa Gimse, hvor en af Bygdens Kakser ved Navn Klemet boede, om at faa laane en Hest til Nabogaarden Vold. Sønnen paa Gaarden fandt det selvsagt, at Skriveren maatte blive hjulpen. Uden at spørge Faderen om Tilladelse tog han en Hest af Stalden, satte sig op paa den og red bag efter Følget.
Ude paa Tunet paa Vold var Lensherren staaet af Slæden og talede med opsidderne Jens og Roald. Længere nede i Dalen havde han faaet Nys om, at der skulde have samlet sig en Del drukne Bønder i Nærheden. Hans Hansen var i det hele ikke nogen Mand efter Bondens Hjerte og havde derfor liden Lyst til at træffe sammen med dem, naar de var fulde. Han krævede derfor af Jens og Roald Vold, at de skulde følge ham et Stykke paa Vei. Da kommer der en Mand ridende i fuldt Firsprang med Hujen og Skrigen ind paa Gaarden. Det er Klemet Gimse. Han havde spurgt, at en af hans Heste var tagen til Skydsfærd, og sandsynligvis havde
