Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/220

Norges Krigsstyrke beløb sig til omtrent 13,000 Mand med omtrent 300 Skibe og var desuden kun forpligtet til defensiv Tjeneste „til Landsenden“; hvorledes skulde det da være muligt at opdrive det firedobbelte Antal „udvalgte Krigsmænd“ og 300 Skibe til udenlandsk Krigstjeneste? Men Forklaringen ligger tydelig nok deri, at Audun samme Dag fik forskudsvis udbetalt af den franske Statskasse 6000 Mark Sterling, naturligvis mod at stille sig og sit Gods og Kong Erik selv som Sikkerhed. Samtidig sluttede Audun paa sin Konges Vegne en Alliance med Frankrige og underhandlede om et Ægteskab mellem Hertug Haakon og Grevinde Isabella af Joigny, som ogsaa blev foreløbigt tilsagt ham. Med Kong Philips Gesandter, der ogsaa paa Isabellas Vegne skulde underhandle om de pekuniære Vilkaar for Ægteskabet, vendte Audun hjem til Norge, og Kong Erik gav i Bergen 29 Marts 1296 sin Stadfæstelse af Traktaterne; men de franske Gesandter synes ikke at være blevne enige om Ægteskabsvilkaarene, thi Ægteskabet blev ikke indgaaet, og hverken Alliance eller Krigstog blev der noget af, thi allerede i April 1296 sluttede Kong Edvard Vaabenstilstand og kort efter Fred med den franske Konge, som saaledes ikke behøvede den storartede Udrustning fra Norge. Men Pengene? Ja, senere nævnes de ikke med et Ord; de franske Arkiver, som har bevaret Traktaterne og Forskrivningen for de 6000 Mark, har ingen Kvittering bevaret for Tilbagebetalingen, de norske heller ikke, saa man neppe kan tro, at de bleve betalte tilbage. Derimod kan Kong Erik snart efter – i 1297 og 1298 – gjennem Audun Hugleikssøn som Skatmester i Tønsberg betale al sin Gjæld til de tyske Stæder til sidste Skilling. Der maa her være en Sammenhæng og denne kan ikke være nogen anden end