foranledigede dette Færinger til at udfinde en Grund til, at idetheletaget Gunhild opholdt sig paa Kirkebø.
3. En større Plads indtager aabenbart Presten Schrøters eget Arbeide med Sagnet; han var bevandret ikke blot i Sagaerne, men i hele den nyere Litteratur om Færøerne og forstod at benytte dem alle. Af de første har han f. Ex. fundet en Oplysning om Gunhilds Slægt: hun har en Broder (Nikolas Sultan), der ifølge Sverressaga i 1184 opholdt sig i Bergen, i 1188 i Nidaros;[1] efter Sammenhængen ialfald paa første Sted synes han at have indtaget en Plads som Sveitehøvding blandt Birkebeinerne, men da hans Rang ikke udtrykkelig nævnes og han ikke omtales i nogen Krigsfærd, kunde Schrøter have god Anledning til at gjøre ham til en „Kjøbmand, der handlede med sit eget Skib, men opholdt sig stundom i Throndhjem, stundom i Bergen“. I Kongesagaerne kunde Schrøter finde Oplysninger, der bragte ham til at lægge i Gunhilds Mund disse Ord, udtalte omtrent i Aaret 1167: „Saalænge der var en i Live, der var nærmere til Kronen end min Søn, vilde jeg ikke aabenbare det for ham, men nu ser jeg, at den, som ikke er Kronen saa nær som han, vover at stride mod Kong Magnus, og derfor maa min Søn vide sin Ret“. Herved sigtes aabenbart til Kronprætendenterne Sigurd 1162–63 og Olav Ugæva 1165–68. Af Torfæus’s færøiske Historie saa Schrøter, at Biskop „Mathias“ døde i 1157, og at Roe først blev indviet i 1162;[2] hans „Sagn“ kunde derfor indse, at ved Sverres Fødsel Roe ikke var Biskop; det gjorde ham derfor til Kapellan (!) hos Biskopen. Alt dette er dog Smaating mod den Forvandling, der er foregaaet med Astrid Roesdatter
