ning i Domkirken for at holde en Takkegudstjeneste for Lenets Frigjørelse fra svensk Vælde og for de udstandne Gjenvordigheder. Magister Iver Pederssøn forrettede og prædikede over Davids 46de Psalme.[1]
Ind under Jul vendte Gudbrandsdølerne hjem igjen. Da Helgen var omme, lod Magister Iver flere Læs med Korn og Sulvarer kjøre op til Lesjeskogen. Berggeseller fra forskjellige Kanter af Landet indfandt sig og tog Ophold paa de omliggende Gaarde. Ved Kyndelsmesse Tider var Driften paa Bjøllerud Grube allerede i fuld Gang.
Bonden Gudmund paa Bjøllerud begyndte imidlertid under alt dette at blive betænkelig; thi Jørgen Philipssøn var ikke at spøge med, saa han nødig vilde lægge sig ud med ham. Otte Dages Tid efter at Gruben var optaget, kom Laurits Thorssøn, som var Magister Ivers Svoger, og Christen Hofauk til Bjøllerud. Gudmund erklærede da til den sidste, at han ikke turde have noget med Provstens Forehavende at gjøre; „thi – sagde han – Fogden har taget Malm her. Gav du mig end 200 Rigsdaler, saa tør jeg det ikke.“ Denne Besked overbragte Mændene Mag. Iver fra Gudmund. Et Par Uger efter reiste Provsten indom til hans Frænde, den unge Ole Tofte, og fik ham til at følge med op til Bjøllerud. Han vilde nu først vide Aarsagen til, at Gudmund bar sig slig ad mod ham. Denne rykkede da ud med, at han ikke turde andet for Fogden, og berettede, hvorledes Anders Nilssøn forleden Sommer havde taget Malm her og faaet den prøvet ved Selsverket, hvorledes han var kommen igjen og havde
- ↑ Prædikenen findes endnu i Manuskript paa det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn; ifølge velvillig Meddelelse fra Prof. Dr. L. Daae indeholder den dog intet Bidrag af historisk Interesse.
