bedet sin Præst, gav han denne, hvis ingen Rangspersoner vare tilstede, Vink om at følge Grevinden tilbords, men var der nogen Rangsperson tilstede, saa tog han hende selv som sædvanlig.
For at omvende Struensee fik Münter 4000 Rdlr. Hans Kone beklagede, at det gik saa sjelden paa med saadanne overordentlige Forretninger. (1806).
Naar sal. Prof. Møllmann examinerede i Historien, bleve Examinanderne sædvanlig soufflerede af visse Personer, som gik bag ved dem og hviskede dem til, hvilket var et Slags Levebrød for slige tjenstvillige Aander. Prof. Møllmann, som var halvblind, blev derved bedraget. Undertiden svarede Souffleuren selv for Candidaten, og der var en, som ved at forvende sin Stemme paa dere Maader saaledes agerede Examinandens partes.
Da Rantzau var Statholder i Norge, skrev hans Kone paa sine Visitkarter: Vice-Reine de Norvège. (Af Grevinde Rosencrone).
For ikke lang Tid siden kom det ved Kongens Taffel paa Tale om Reverdil. Oberkammerjunker Calmette spurgte Kongen, hvad han egentlig havde været, da han var der. Kongen svarede: „Han var min Lecteur.“ Han: om det havde været en duelig Mand? Denne: „Ja.“ – „Hvorfor reiste han da bort ?“ „Ih, “ svarede Kongen med en Latter, „er kriegte ja seinen Abschied.“ (1806).
I Aarene 1792 ff., da Republikanismens Hede var kommen over Folk, havde den og bemægtiget sig Skole-
