- 1036 Reise til Jerusalem.
- 1038–40 Siciliens Erobring.
- 1041 (Vaar) Kampe i Syditalien.
- 1041 (Høst) Herjetog i Bulgarien.
- 1042 Paladsrevolution i Konstantinopel.
- 1043–44 Flugt fra Konstantinopel.
Ikke hele Skaldedigtningen om Harald gik i skriftlig Form og samlet over i Sagaliteraturen; der erindredes ikke nogen fuldstændig Drápa om Harald, kun de enkelte Vers, der mindede om hans enkelte Bedrifter, fæstedes i Hukommelsen og fremdroges senere til Vidnesbyrd ved Optegnelsen. Hovedmassen af de bevarede Vers skyldes den ældste Sagasamling, „Kongesagaerne fra Magnus den gode“, der nu findes i sen Afskrift (fra c. 1480) i Flatøbogen[1] og delvis i Morkinskinna. Kun to Halvvers (af Illuge) ere tilføiede i „Noregs Konungatal“; af disse Halvvers er det ene aabenbart urigtigt optegnet, derfor har allerede Snorre men udeladt det, medens han forøger Samlingen med endnu et Vers af Thjodolv (7) og iøvrigt ogsaa ellers kritisk sigter den ældre Samling, af hvis Vers flere udelades. Snorre har desuden i Edda kjendt og benyttet om Harald flere Skaldevers, som han ikke indtager i den historiske Fremstilling; det viser sig jo ogsaa, at de dels vare overflødige, dels ikke lettelig lod sig henføre til bestemte Begivenheder.
Allerede meget tidligt har Skaldeversene paavirket Beretningerne om Harald, og neppe til disses Fordel;
- ↑ Her er forresten flere Vers udeladte, men i Regelen viser Texten, sammenlignet med Morkinskinna eller Bearbeidelsen i Hulda (Fnm. S. VI), at de oprindelig har staaet berg saaledes S. 29022 (Thjodolv 5), S. 29421 (Thjodolv 3, Bølverk 3, 4 og 5), S. 30312 (Stuv 2) og S. 30522 (Thjodolv 6 og Thoraren 1).
