Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/400

Fienden, da var det gjort for at „bedrage denne og derunder afverge den Trusel over Menigheden med Mord og Brand, hvorved han ei alene har exponered sin Person for Fienden“. Det var jo en Ting, der ikke stod i hans Magt, og det over Almuen optagne Thingsvidne beviste tilfulde, at han havde gjort alt, hvad han kunde for at opmuntre Bønderne til at kjæmpe. Blandt andet havde han stadig fremholdt for dem, at der om faa Dage kom Hjælp, saa de blot havde at holde gode Miner til Kontributionerne. De havde ogsaa grebet til Vaaben og angrebet en Kornet med hans Folk paa Hvidsten og forfulgt og sat efter ham til Vestby. Biskopen gjorde naturligvis alt for at faa Sagen oplyst, og strax efter Brevvexlingen med Provst Rasch (20de Novbr.) satte han sig i Gang. 24de Novbr. skrev han til General Lützow med Anmodning om, at der maatte blive optaget Krigsforhør over Lieutenant Lilja, hvilket ogsaa skede 1ste Decbr. Hans Forklaring var Provsten gunstig, da han maatte vedgaa, at der var faktiske Urigtigheder i det Brev, han havde sendt sin Oberst. Det var en Kvinde, der havde givet ham de Underretninger om norske Troppebevægelser, som han omtaler, og han kaldte hende „en troværdig Mand“, idet han undsaa sig for at „relatere en Qvindes Navn for sin Obrister som den, der skulde give ham Rapport“. En halv Mil fra Prestegaarden tog han Nattekvarter, men maatte Dagen efter trække sig tilbage, da han blev anfaldt af nogle „graa og hvide Soldater“ (omtr. 40 Mand). Han paastod, at han havde faaet Syn for Sandheden af Kvindens Udsagn, da han havde seet baade Infanteri og Kavalleri. Imidlertid kan han jo under Retiradens Hastighed have seet vel meget, da der paa denne Tid (10de April 1716) neppe kan have været norske Tropper i Haa-