Jeg gaar nu over til at omtale danske og norske Landkrigere i russisk Tjeneste, foreløbig under Peter den Store. Ligesom Tilfældet var med Søetaten, saaledes ogsaa her: man kjender vistnok kun de færreste Navne, de mærkeligere og lykkeligere Krigere, medens de fleste, de ubetydeligere og sandsynligvis ikke saa sjelden forfeilede Mennesker i Regelen ere forsvundne og glemte. Tilsammen have alle disse Folk rimeligvis udgjort et temmelig stort Antal, men dette vilde have været endnu større, om ikke Frederik IV netop ved samme Tid havde først sendt betydelige Troppemasser ud af Landet som „Auxiliærtropper“ i den spanske Arvefølgekrig og derefter selv fra 1709 af ført en langvarig Krig med Sverige.
En af de tidligst forekommende dansk-norske Officierer i Peters Sold er Nordmanden Christian Røyem, Søn af Stiftamtmand Claus Røyem i Christianssand. Han døde i Rusland som Oberstlieutenant 1703.[1]
I 1706 kom til Kjøbenhavn en oberst i russisk Tjeneste, kaldte sig nu „Nicolaus v. Langhe, Ihro Czarischen Majestät bestalter Obrister über ein Regiment Dragonen
- ↑ Personalhistorisk Tidsskrift, IV, S. 25 (efter en Optegnelse af Chr. Røyems Broder).
land, hvor det var hans Ønske at ende sine Dage, og en vis Hengivenhed for dets Herre, Kongen af Danmark. Frederik V lod ham derfor ogsaa i 1785 specielt bevidne sin Naade. Correspondence ministériale de Comte J. H. E. Bernstorff, publ. par P. Vedel, Copenh. 1882, II, p. 195–196. En Brodersøn af Feltmarskalken, hvem denne havde antaget sig og bestemt til Studeringer, maatte, da Onkelen forvistes til Sibirien, gribe til at blive dansk Underofficier, men drev det i Danmark til Generallieutenant og døde 1813. J. D. T. Manthey, Nekrologer over Danebrogsriddere 1809–1817. S. 108–109.
