Dette var oprindelig fredløshedssag; men heraf er i de ældste bevarede love alene en begrænset ret til hævn på stedet bleven tilbage. G. L. 160 og F. L. IV. 39, B. R. 18 jfr. F. L. Indl. 7 tillader at dræbe den, hvem man træffer i samleje med sin kone, moder, stedmoder, datter, syster, steddatter, sønnekone eller broderkone, og B. K. R. (II.) 15 tilføjer endvidere: svigermoder, kones syster, sønnedatter, broderdatter og systerdatter. Ellers medførte lejermålet alene fuld ret til den fornærmede æktemand, fæstemand eller giftningsmand efter deres stand. – Dog synes lejermål med anden mands hustru at have været behandlet strengere. Gulatingsloven nævner det ikke udtrykkelig; men F. L. V. 25 (gl. L. II. S. 505) og B. R. 122 jfr. Hkb. 38 foreskriver tredobbelt ret til æktemanden, og B. K. R. (II.) 12 anordner for hor en egen beregningsmåde for bøderne, der ligner mandeboden.[1] – For lejermål med nogens fæstekvinde skulde der bødes fuld ret såvel til hendes giftningsmand som til hendes fæstemand, forudsat at denne ikke havde brudt fæstemålet; havde fæstemanden selv før brylluppet legemlig omgang med sin fæstekvinde, måtte han bøde til hendes giftningsmand. For lejermål med andre ugifte kvinder skulde alene bødes fuld ret til giftningsmanden.[2] På denne måde kunde
- ↑ Nú er kona legin, þá er sú dýrst at rétti, er á sér bónda; lifir faðir hennar ok sonr sá, er hon átti með öðrum manni; hon er tólf marks kona at rétti: hlýtr bónði hennar 6 merkr, en faðir hennar 3 merkr ok sonr hennar 3 merkr, sá er hon átti með öðrum manni. Slíkt hlýtr maðr á festar-konu sinni, ok 6 merkr. Gjafar eru þrjár á kvennlegri: sex-aura-gjöf ok þriggja-aura ok hálfs-annars-eyris-gjöf; hverfa hinar mestu tvær í faðerni, en hin minsta ein í móðerni, ok taki hin nánasti við.
- ↑ Jfr. F. L. X. 38: Ein maðr skal taka rétt á frjálsri konu hverri, nema á festarkonu manne; þar skal faðir táka ok festermaðr slíkan, sem hverr er borinn til.
