hold i denne By været hans Discipel i det franske Sprog. Han gik siden i russisk Tjeneste og gjorde sig som saadan bekjendt ved Erobringen af Elbing 1710, men forlod derefter Rusland, blev venetiansk Cavallerigeneral og døde omsider, efter endnu engang at have skiftet Herskab, som polsk-saxisk Generallieutenant 1738.[1]
Dengang den russiske Flaade i 1716 seilede til Danmark, tjente en født Bornholmer som Generalmajor ved den samme Udrustnings Landtropper. Hans Navn var Jens Bohn (egentlig Stuve). Oprindelig var han dragen ud som Lieutenant ved de Hjelpetropper, der sendtes den engelske Regjering i Begyndelsen af den spanske Arvefølgekrig, og havde da kjæmpet i Brabant, derefter havde han deltaget i østerrigsk Tjeneste i Krigen i Norditalien, og endelig havde Keiser Joseph 1708 sendt ham til Rusland, da Czaren havde udbedt sig en god Generalkvartermester. Som saadan havde han bl. A. været med ved Pultava. Da han kom til Kjøbenhavn, deponerede han hos sin Farbroder, Stadshauptmand Stuve sammesteds, en Sum af 10,000 Ducater, idet han haabede at faa en passende Ansættelse i sit Fædreland. Han søgte hos Overkrigssecretairen, Gabel, om at blive Oberst, men denne vilde kun indstille ham til Major. Han fortalte da dette til Czaren og erklærede, at han efter en saadan Behandling ikke mere vilde tænke paa dansk Tjeneste. Peter skal da paa Stedet have udnævnt ham til Generallieutenant og siden ogsaa have skjænket ham et Gods i Nær-
- ↑ Inter discipulos meos numerabam viros etiam primi subsellii, e. g. praefectum arcis Nostitzium, qui paulo post signa imperatoris Russici secutus, inter illustres hujus seculi duces habitus est. L. Holbergii Opuscula quaedam Latina, I, Lips. 1737, p. 24–25. Cfr. de af mig herom i Norsk hist. Tidsskr., II, S. 282 citerede Kilder.
