paa sit Fusentasteri ved at udkaste en Plan til gjennem en Expedition til Grønland, Island o. s. v. at spille Norge i Hænderne paa Czaren. Han havde allerede selv besluttet sig til at reise til Rusland og der at tage Tjeneste, da Forhandlingerne røbedes og han selv maatte ende sit forfeilede Liv paa Retterstedet den 8de Marts 1723. Povel Juels historiske Betydning er fra norsk Side bleven stærkt overvurderet, og man har endog fundet, at han „ved sin Begavelse og Fædrelandskjærlighed havde været en bedre Skjebne værdig“.[1] Men „Begavelsen“ var væsentlig misbrugt, og hvad „Fædrelandskjærligheden“ angaar, kan det dog, foruden hvad der ovenfor er anført, endnu erindres, at han mellem andre Projecter ogsaa havde fremsat dette, at „Bondesønner og Bondedøtre ikke maatte forlade sin Hjemstavn eller gribe til andet end Bondehaandtering“, med andre Ord, han foreslog Stavnsbaandets Indførelse i Norge.[2]
- ↑ J. E. Sars, Historisk Indledning til Grundloven, Chra. 1882, S. 87.
- ↑ T. A. Becker, Historisk Museum, S. 62. Om Povel Juel se bl. A. Andreas Hojer, König Friederich des Vierten glorwürdigstes Leben, Tondern 1829 (hg. v. N. Falck), II, S. 97–101; Odin Wolfs Journal for Politik, Natur- og Menneskekundskab, 1809, B. 3; Carl Deichmans Optegnelser om ham, medd. af P. Botten Hansen med Anmærkninger i Illustr. Nyhedsblad for 1859 (ogsaa særskilt); N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie (1. Udg.), IV, S. 424 flg.; C. E. Secher i Danske Samlinger, III, S. 47 flg. (cfr. P. W. Beckers Anmeldelse heraf i Dansk hist. Tidsskr., 3. R., VI, S. 528–529); Const. Flood, Povel Juel, en Levnetsbeskrivelse, Mandal 1876; (M. S. Dedekam) Bidrag til Arendals Beskrivelse, Arendal 1860, S. 41–42. I Anledning af Juels Henrettelse udgav P. J. Phønixberg „En ny vise om den drømmende Printz, selv indbildte Chiromanta og underlige Grillenfænger eller Projectmager Povel Juel, hans forræderske Intention imod Grønland, Island, Færøe og Norge. Forfattet i en samtale mellem Povel Juel og hans Phantasie“. (Dansk hist. Tidsskr., 3. R., II, S. 15). Ret
