Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/467

En anden Nordmand, der ved denne Tid havde knyttet Forbindelser med Bestucheff, men dog kun benyttede disse i sin Konges Interesse, var den senere Lagmand i Nordland Thomas Bredal, et Sødskendebarn af den ovenfor omtalte russiske Viceadmiral og Fader af den i Theaterhistorien siden bekjendte throndhjemske Borgermester Nils Krog Bredal. Bredal, der senere har nedskrevet sine Erindringer om disse Ting, beretter, at Bestucheff i den Tid benyttede i sin Tjeneste en norsk Sølieutenant, der tidligere havde tjent paa den russiske Flaade, samt at Povel Juel dels ved egne Iagttagelser, dels ved Correspondance havde søgt at samle Oplysninger til Brug for Rusland om norske Havne og Fjorde. Han tilføier, at i Tiden nærmest efter 1729, da han selv kom til Nordland som Lagmand, havde Russerne jevnlig anstillet Undersøgelser om Nordland og Finmarken, der tyde paa, at man allerede da har næret Planer til at bemægtige sig disse norske Provindser.^[1]

Værre blev det under Catharina I, og fra Slutningen af 1726 herskede der i Kjøbenhavn den alvorligste Ængstelse. Rusland ophidsede den tydske Keiser og Kongen af Preussen mod Danmark og foretog selv store Sørustninger. Meningen skal have været at hjemsøge de danske Øer og Kyster paa samme Maade, som Sverige var blevet

mærkelig er Christian Falsters Bemærkning (Amoenitates philologicae, I, p. 1.): Debito supplicio insignis ille parricida patriae Paulus Julius nefanda animi consilia jam anno 1723 expiaverat, quum ego Hauniae aliquot post interjectis annis in taberna libraria vitam hominis narrari forte audirem. Constabat illa partim ex artibus Catilinae partim ex somniis. Unum hoc memorabile visum est, quod adventante jam postremo vitae die multa et praeclara, ut erat magna vi ingenii, de anima cum doctis dissereret.

1. Norsk historisk Tidsskrift, IV, S. 487–491. (Den unavngivne Lieutenant antager jeg at være den samme, der i Danske Saml., III, S. 62 kaldes Roll.