Den heromtalte Familie, og kun den, har virkelig brugt
Navnet Rømer. Nu optræder imidlertid en med disse Rømere
i Kvindelinjen beslægtet Æt, der i senere Slægtbøger opføres
med det samme Navn og derfor ogsaa af Historikerne pleier
at kaldes de „yngre Rømere“. De nedstamme fra Svale
Ottessøn Rømers Datter Elsebe og hendes Mand, Ridderen
Hr. Jakob Fastulfssøn. Muligens hørte denne lidet kjendte Hr.
Jakob oprindelig hjemme i Sverige,[1] men han forekommer
allerede 1388 som norsk Rigsraad; han har altsaa levet
samtidig med sin Hustrus Bedstefader og maa have været
betydelig ældre end sin Hustru. Til Hr. Jakobs og Fru
Elsebes Gods hørte den store Gaard Østraat paa Ørlandet
ved Throndhjemsfjorden, der indtager en saa berømt Plads
blandt vore adelige sædegaarde. De havde to Sønner, Hr.
Mads (Rømer) og Hr. Narve (Rømer), og en Datter.
Da Fru Elsebe Svalesdatter var bleven Enke og Sønnen Mads samt Datteren forlængst havde oppebaaret Penge og Gods af Forældrenes Eiendom, kom Narve, som hidtil ikke havde faaet nogen tilsvarende Lod, hjem fra Danmark med en Hustru, som han der havde ægtet. Hendes Navn var Philippa, en Datter af Borkvard Krummedike,[2] formodentlig
en Broder eller Fætter af den Erik Krummedike, fra
- ↑ Hans Slægt kaldes nemlig stundom „Tegerstad-Ætten“, og man har antaget dette „Tegerstad“ for en svensk Gaard. I en utrykt Optegnelse har imidlertid Chr. Lange udtalt den sandsynligere Formodning, at Navnet „Tegerstad“ er en Forvanskning af den tidligere Sædegaard Sigerstad i Borge, som Fredrik den Anden erhvervede for Kronen ved Mageskifte med Fru Karen Jernskjeg og derpaa udlagde til By- og Fæstningsmark for den af ham anlagte By Fredriksstad, hvorpaa Gaarden forsvandt som særegen Eiendom.
- ↑ Den i Samll. til N. F. Spr. o. Hist., 4, 571 opførte Stamtavle er ikke paalidelig. Navnlig er det en aabenbar Feil, naar Fru Philippa gjøres til en Datterdatter af Hr. Narve, da sikre Vidnesbyrd vise, at hun var hans Hustru. Jvfr. H. J. Huitfeldts kortfattede Oplysninger om Østraat i Illustr. Nyhedsbl. 1860, No. 6 flg.