Hr. Vincents havde sendt et skib i sit Ærinde til Holland
under Lagmanden af Stavangers Befaling. Herom var
Erkebispen underrettet og lod sin Foged Jon Theiste passe
paa Fartøiet, naar det kom hjem. En Søndagsmorgen næst
før St. Hansdag tog Jon Theiste Vincents’s Skib som god
Prise ved Buk van Raa. Eske Bilde sendte strax sin Svigerfader
Henrik Krummedikes Foged paa Lister, den ret mærkelige
Kvinesdøl Stig Bagge, afsted til Buk ven Raa for at
mægle, men Jon Theiste gav til Svar, „at i hvilke Maader
de kunde være til Hr. Vincents’s Skade og Fordærv paa Liv
og Gods, vilde de det fuldkomme af yderste Magt“.[1]
I Jemteland lod Erkebispen Haakon paa Egge i Stods Præstegjeld, en, som det synes, betydeligere Mand og maaske Adelsmand, drage ind for at thinge Almuen fra Hr. Vincents. Her fandt imidlertid Vincents’s Sag en Forsvarer i en Adelsmand Jørgen Carlssøn, der raadede Bønderne til aldrig at fæste Tiltro til Nogen, der forlangte Lydighed uden at kunne fremvise Kongebreve. Enden blev imidlertid den, at Erkebispens Foged, Thrond Ivarssøn, virkelig kom i Besiddelse af Landet, om ikke før, saa dog i Begyndelsen af 1530.[2]
Hr. Vincents maatte naturligvis haabe, Erkebispen frygte Kongens Indblanding i denne Feide. Begge sendte derfor Bud og Breve til Danmark. Erkebispens Bud, en vis Arild,[3] skulde henvende sig til Biskop Lage Urne af Roskilde, der
maa have staaet i venskabelig Forbindelse med Olaf Inge-
- ↑ Eske Bilde til Kong Frederik, St. Hansaften 1529. (I hans Kopibog for hint Aar, st. kgl. Bibl. Ny Saml. No. 1053, d. Fol.).
- ↑ Samll. t. N. F. Sp. o. Hist. 1, 54 og de følgende Breve. Sammenlign ogsaa Keysers Kirkehist. 2, 698, der dog synes at sætte det første Forsøg paa Occupationen af Jemteland senere, end den maa have fundet Sted.
- ↑ Udentvivl er det denne Tjener, paa hvis Fortælling Jacob Krummes Brev til Kong Gustav (Dipl. Norv. V. 778) hviler.