Efter Christiern den Andens Bortreise fra Norge kom
Nils Lykke, der havde deltaget i Toget til Oslo mod den
ulykkelige Konge, til det Nordenfjeldske for at tage sine Len
igjen i Besiddelse og for at ordne de ved Erkebispens anden
Feide forvirrede Forhold. Han havde til den Ende kongelig
Fuldmagt til at handle i Forening med Svogeren, Vincents
Lunge, der under Krigsbegivenhederne havde siddet stille,
men nu, da disse vare over, som sædvanlig tilegnede sig selv
den fornemste Myndighed. Det gik nu ud over Erkebispen,
som efter Christierns Undergang ikke vovede Modstand, ja
endog truedes med Angreb ogsaa fra svensk Side. Ogsaa
Hans Reff, Truid Ulfstand og Claus Bilde kom efter til
Throndhjem, og efter forskjellige Forhandlinger, som ei høre
hid,[1] blev Enden, at Alt skulde vende tilbage til det gamle,
men Erkebispen maatte love at betale Bøde af 15,000 Mark
dansk til Kongen og desforuden i Erstatning til Fru Inger
og Hr. Vincents erlægge 3000 Voger Fisk og 1500 Mark
dansk.[2] Endvidere afstod Erkebispen Fru Inger for hendes
Livstid al biskopelig Korn- og Ostetiende i Ørlandets Præstegjeld,
hvor Østraat er beliggende, og aftraadte med Kapitlets
Samtykke til Vincents det Gods paa Hetlandsøerne, som
Erkebiskop Gaute i sin Tid havde pantsat til Hr. Knut
Knutsson Baat.[3] Fru Inger og hendes Familie vendte da
igjen tilbage fra Bergen til Østraat. Det kan her erindres,
at en af hendes Svigersønner, Erik Ugerup i Tønsberg, under
Christiern den Andens Feide havde grebet dennes Parti,
- ↑ De ville findes fremstillede i Paludan-Müllers Grevens Feide, 2, 27 fgg. Keysers Kirkehist., 2, 731 fgg. Documenterne findes især i Dipl. Norv., VIII.
- ↑ For at betale disse befriedes han ved Kong Frederiks kort efter følgende Død og de denne ledsagende Begivenheder. Heller ikke Hr. Vincents fik sit Tilgodehavende.
- ↑ Utrykt Brev i Münchener-Saml. i Rigsarch. (No. 3170).