Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/401

Denne siden er ikke korrekturlest
371
KONRAD MAURER.

samme udvikling, træder overalt læseren energisk imøde, og om hans resultater end paa flere punkter ere blevne bestridte, anerkjender dog enhver, at det er en mægtig forskernends udtalelser, som deri ere nedlagte. En Geschichte der öffentlichen Gewalt in Deutschland, der skulde udgjøre sidste afsnit af den hele fremstilling, naaede han kun delvis at udarbeide og foreligger endnu ikke trykt. Forfatteren drager oftere skandinaviske paralleler ind under sin fremstilling til belysning af tyske forholde.

Konrad Maurer er Georg Ludvig Maurers eneste søn. Født den 29de April 1823 i Frankenthal i Rhinpfalz, hver faderen dengang var bosat som „statsprokurator“, tilbragte han sin barndom i München, fulgte som ni aars gut sin fader til Grækenland og sattes ved tilbagekomsten i 1834 ind i et Münchener gymnasium, hvorfra han 1839 gik over til universitetet. Fra fædrehuset medbragte han en levende interesse for historiske og retshistoriske studier, og da han efterat have tilbragt sit første studenteraar i München drog til Leipzig, blev Albrecht, den bekjendte forfatter over die Gewere, og i de følgende aar i Berlin Homeyer, hvis System des Lehnreehts netop paa hin tid udkom, de lærere, han mest søgte. Det retshistoriske studium var dengang traadt ind i sin anden fase; man havde først søgt ved en vidtstrakt, men tildels meget overfladisk kildelæsning at lære fortidens retstilstande at kjende. Denne fremgangsmaade bragte imidlertid ikke liden usikkerhed og vilkaarlighed med sig, og man begyndte derfor ved hjælp af dybere filologiske undersøgelser at søge efter fastere grund. Anlagt for kritisk forskning, følte Maurer sig særlig hendragen til den sidste arbeidsmethode, og han er siden, hvad hans værker noksom bære vidne om, aldrig bleven filologen utro. Haand i haand med den almindelige historie ber den efter hans mening være retshistorikeren en fortrinlig hjælper, hvilket vistnok ikke af alle synes at blive anerkjendt. Som en fremragende repræsentant for den nævnte retning maatte den daværende professor i Berlin Karl v. Richthofen ansees, hvis arbeider over oldfrisisk sprog og ret høre til de bedste paa disse videnskabers omraader, og Maurer sluttede sig til hans tilhørerkreds. Men fremfor alle var det dog den gamle Jakob Grimm, der fik en overveiende indflydelse paa hans uddannelse. Han læste under Maurers ophold i Berlin over tysk grammatik og vandt i løbet af et semester ikke at