Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/451

421

STUDIET AF DEN NORDISKE MYTHOLOGI.

er de orientalske og nordiske melk bevare i de dybsindigste Billeder Naturens Metamorfoser og skjule mange underfulde Kundskaber, f. Ex. i Astronomi og Metallurgi (!), som vi ikke kunne forklare uden dybe Indsigter, ja ofte ikke uden Bekjendtskab med de kunstigste, først i vore Tider opfundne Instrumenter (!). De ældste Menneskers Forestillinger og Handlinger havde et umiddelbart Hensyn til det evige: de vare, som Digteren siger, blandt alle Mennesker Guderne nærmeste“ Saaledes lod den nye Theori, som med engang tog Spranget fuldt ud og stillede sig i den stærkest mulige Modsætning til den gamle Lære om Kong Odin den 1ste, 2den og 3die. Hos alle de følgende Mythologer i Norden vil vi finde Steffens’s Hovedtanker igjen, hos Oehlenschläger og Grundtvig som Poesi, hos Finn Magnusen som Fysik og Astronomi, ligesom den samme Schellingske Filosofi fremkaldte lignende Fænomener i Tyskland. Medens Finn Magnusen i de nordiske Skabelsesmyther gjenfinder Geologernes neptunske og plutoniske Oprindelsestheorier, opfatter Odins 12 og 52 Navne som Aarets 12 Maaneder og 52 Uger, og de 12 Gudeboliger i Digtet Grimnismaal som Dyrekredsens 12 Tegn, forklarer Henneberg Eddadigtet Skirnisför (om Frøjs Frieri til Gerd) som Planeterne Mars’s og Venus’s Conjunction, og Trautvetter gjør de tre Hovedguder (Odin, Vilje og Ve) til Svovl, Kviksølv og Salt, fortolker Thor som Elektriciteten og hans Hansker som elektriske Ledere (!). Ikke mindre vilkaarlig er Grundtvigs „Udkast til Asalæren“ (1807), hvor han i Filosofernes Ledebaand opfatter Aserne som „Udtrykket for den Eviges (Alfaders) Kraft“ og Jetterne som „Materien“ eller „Massen“, hvor Forbundet mellem Loke og Aserne er Forbundet mellem „Kraften“ og „Klogskaben“, hvilket ledede dem til at stræbe efter Individualitet (!), slutte Fred med Materien og falde fra Alfader. Naar Alfader