var saaledes hele middelalderen igjennem dygtige guldsmeder. Endnu findes der endel vakre drikkehorn av sølv, som er fra 14de og 15de aarh., og som synes at være av norsk arbeide[1]. Merkes maa det ogsaa, at tyske vaabensmeder, kammakere og pottemakere aldrig nævnes i Norge. Alle disse haandverk blomstret dog hele middelalderen igjennem, som vi kan se av aktstykker og utgravninger baade i Trondhjem[2] og paa Tyskebryggen i Bergen[3] I gaarden Schaften i Bergen bodde, ser man, oprindelig kammakerne. Der er ogsaa paa Tyskebryggen fundet lerkar baade av norsk og av rhinsk fabrikat og tintallerkener og andre metalarbeider, som synes at være norske.
De tyske haandverkere kom, som hr. Bendixen (s. 27) viser, til Norge i følge med de tyske kjøbmænd. De fulgte den almindelige tyske utvandringstrang i det 13de aarhundrede. Muligens har de ogsaa arbeidet for eksport[4]. Men naar de, særlig i Bergen, fortrængte nordmændene, da var det efter min mening først og fremst fordi de var bedre organiseret, og ikke fordi de leverte saa meget bedre arbeide. I Norge er gildevæsenet ældgammelt. Derimot kjendes fagforeninger, gilder eller laug av farmænd og haandverkere først fra forholdsvis sen tid. Og laugsvæsenet vandt aldrig rigtig indpas i Norge. Mot slutten av 13de aarh. hadde haandverkerne i Bergen søkt at organisere sig i gilder, det vil sige i laug. Men den omtrent enevældige kongemagt, som ikke likte selvstyre i byerne, tillot ikke dette nymæle. I en retterbot av 9de mars 1295 forbød Eirik Magnussøn alle »gilder (ɔ: laug) av lodser, guldsmeder, jernsmeder, Englandsfarere, haandverkssvender, bryggesjauere, bryggere og arbeidskoner«. Bendixen sammenligner (s. 25) dette med et lignende forbud av biskopen i Roskilde for Kjøbenhavn og mener at dette sidste har været forbilledet.
- ↑ Drikkehorn og Sølvtøi fra Middelalder og Renaissance, udg. ved Jørgen Olrik, s. 18–16.
- ↑ Videnskabsselskabets Oldsamling i Trondhjem, Tilvækst 1899, s. 13–22.
- ↑ Koren-Wiberg, Bidrag til Bergens kulturhistorie, s. 150 ff.; jfr. Bergens Museums Aarbog 1909, nr. 14, s. 36.
- ↑ Jfr. Kiesselbach, Die wirtschaftlichen Grundlagen der deutschen Hanse, s. 176.
