Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu/237

Denne siden er ikke korrekturlest
233
LITTERATUR

findes adskillige kilder som kaster lys derover. Oplysende er saaledes det i 2det bind av »Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede: (s. 145–152) trykte »Mandtall j Trondhiem« 1520–21. Der nævnes i alt 41 haandverkere ved navn, deriblandt 6 skomakere, 5 skræddere, 4 tømmermænd, 1 snekker, 3 guldsmeder, 2 kobberslagere, 1 klinker, 2 smeder, 2 kokker, 2 stenhuggere, 1 stenlægger, 3 murmestre, 1 grytestøper, 1 maler, 1 glasmester, 1 sadelmaker, 1 skinner, 1 overskjærer, 1 skyffmandh (!), 1 baker, 1 skibsbygger. Skomakernes navne er: Kort, Tord, Per, Henrik, Niels, Christiern. Av disse var Christiern gift, og navnet Tord er norsk. Niels og Per har neppe heller været tyske. Vi tør ialfald slutte at der efter 1500 ikke længer eksisterte nogen fast korporation av tyske skomakere i Nidaros. Endel av de andre haandverkere lærer likeledes utenlandske navn, f. eks. Gerbrand stenhugger, Faletyn maler, Mogens skrædder (dansk?) og Andrian (ɔ: Adrian) glasmester (hollænder?) Der var ogsaa andre utlændinger. Angus Andersen var rimeligvis skotsk. En Oluff Swenske og flere jyder (Anders Jude, Jep Jude o.s.v.) nævnes. Flertallet av haandverkerne i Trondhjem var dog tydeligvis nordmænd.

Hvordan forholdene i begyndelsen av det 16de aarhundrede var i Oslo, er mindre kjendt. Ogsaa her synes dog tyskerne omkr. 1500 at ha mistet sin indflytelse. I 1542 nævnes flere gaarder i Oslo som tilhørte Mariakirken der; mellem disse er Marcus Sverdfegers, Ingwor skrædders, Moghens smeds og Lars guldsmeds gaarder. Ingen av disse synes at ha været tyskere.

Selv i Bergen blev tyskernes magt litt efter litt undergravet. Paa Stranden og andensteds utenfor de gater hvor tyskerne bodde, bodde der alt omkr. 1520 haandverkere som ikke hørte til de tyske laug og dels var indfødte norske, dels dansker, hollændere eller skotter (især fra Orknøerne og Hjaltland, s. 136 ff.). Dertil kom de forandrede politiske forhold. Kongemagten blev sterkere, og Hansaens magt dalte efter Grevefeiden. Da Christoffer Valkendorf i 1558 opløste de tyske laug, var tyskernes magt i virkeligheten alt brutt.

Skolebestyrer Bendixens arbeide er det første forsøk