Om vort gamle ledingsvæsens ordning og ledingshærens talrighed er der i tidens løb bleven skrevet adskilligt, uden at tilstrækkelig klarhed endnu kan siges opnaaet. Mest indgaaende har Fredr. Brandt behandlet emnet i en afhandling om »den norske krigsforfatning i middelalderen«, trykt i »Militært tidsskrift«, 34te bind; men som sædvanligt hos denne forfatter, giver han i det væsentlige kun uddrag af lovenes positive bestemmelser uden at skjelne synderlig mellem de forskjellige tidsperioder og uden at optage de mange tvivlsomme spørgsmaal, der reiser sig, til virkelig undersøgelse. I saa henseende har hans forgjænger paa dette som paa andre omraader, P. A. Munch, større fortjenester af emnet, som han i sit store værk paa flere steder med en vis udførlig-
- ↑ Riksarkivar Hertzberg efterlot sig ved sin død denne ufuldendte avhandling, som her meddeles. Hans hensigt hadde egentlig været, ved bestemmelse av ledingsmandskapets størrelse at finde en maalestok for Norges folkemængde i »høimiddelalderen«; men arbeidet kom efterhvert til at bli en studie over selve ledingen. Selv i den ufuldendte form som den her foreligger i, vil den sikkert ha interesse og vise ve for senere forskning.
