Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu/252

248

EBBE HERTZBERG

ledingsudfærden et enkelt mandskab. Følgelig har ogsaa disse søndenfjeldske kredse oprindelig havt til hovedformaal at stille en mand til skibredens fartøi. Der melder sig da imidlertid strax det spørgsmaal, paa hvilken tid dette vikverske ledingsvæsen er opstaaet. Haakon Adalsteinsfostre kan det ikke skyldes; thi hans rige omfattede overhovedet ikke Viken. Det kan derimod enten være ældre eller yngre end ham. I første fald maa det være indført paa initiativ af de danske overkonger i Viken og altsaa være en efterligning af en ældgammel dansk ordning, i hvilken »skipæn« svarede til skibreiða og »hafnæ« til manngerð eller liði (jfr. Johs. Steenstrup, »Kong Valdemars Jordebog«, s. 188–89). Er skibredeinddelingen i Viken yngre end Haakon, maa den vel helst være indrettet af den store organisator Olaf den hellige eller maaske af den i det søndenfjeldske særlig formaaende Olaf Tryggvason. Mod dens indførelse af en af de første kristne konger taler imidlertid, som det synes mig afgjørende, at det ogsaa for Vikens vedkommende lar sig bevise, at den snævreste ledingskreds (her altsaa »liden«) er bleven benyttet som udredselsenhed for de ældste kirkelige afgifter. Af »Biskop Eysteins Jordebog« s. 149–50 fremgaar det nemlig, at bønderne i de saakaldte »Marker« i Borgarsyssel (Rødenæs, Ømark og Aremark), paa samme maade som tilfældet var i øvre Thelemarken, har vægret sig ved at gaa over til tiendeerlæggelse, og at de derfor hele middelalderen igjennem er bleven staaende ved den i det 11te aarhundrede brugelige prestreiða til aflønning af deres præster. Og denne prestreiða udrededes her lidevis ligesom vestenfjelds oprindelig manngerdvis. Følgelig har »liden« søndenfjelds ligesom manngerden i Gulathingslagen allerede dannet en fast bestaaende inddeling af skibreden forud for indførelsen af den ældste kristne sogneordning. Det sandsynligste bliver derfor, at den op-