Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu/266

262

EBBE HERTZBERG.

Men Olaf Tryggvason var for optaget af at faa kristendommen erkjendt som folkets religion, til at han i de faa aar, han herskede, ogsaa skulde have fundet anledning til at bringe forsvarsvæsenets principper under forhandling; han maatte øiensynlig nøies med at bygge sine egne nye skibe. Og hvad Olaf Digre angaar, var hans forhold til bøndernes ledende høvdinger aldrig saa godt, at han fra den kant har kunnet opnaa en saavidt stor indrømmelse, som underkastelsen under en aarlig skatteudredsel i hine tiders øine maatte fremstille sig at være. Først helgenkongens søn var i den stilling, at han ved hjælp af folkets stærke patriotiske samling og vaagnende ansvarsfølelse, der var en gavnlig følge af Knut den mægtiges korte, men strenge overherredømme i Norge, kunde sige til bønderne: I vil ikke paany have fremmedvælde over eder; nuvel saa sæt landets eget kongedømme i stand til at forsvare sig og riget og forstræk det med de midler, som kræves for, at kongen ved siden af den alene i ufredstider udbudte, aktive leding ogsaa kan underholde en særskilt flaade, som stadig kan ligge rede og derfor vil være mere effektiv til landets hurtige forsvar i paakommende tilfælde end den langsommere sammentrukne ledingshær. Saaledes omtrent maa talen fra kongedømmets side have lydt. Og bønderne har forstaaet og sluttet sig til tanken. Den kongen tilkommende ret til aar efter aar at udbyde halv leding til aktiv krigsførsel, er bleven omsat til en ret for ham til aarlig at oppebære, hvad den halve leding vilde have kostet bønderne i materielle udredsler. Den kongelige flaade blev paa denne maade med tillæg af de af høvdingerne (lendemændene) stillede fartøier et slags første krigsopbud, stærkt nok til at afslaa eller omvendt selv at udfore et angreb i paavente af, at ledingsflaaden kunde blive mobiliseret, og velrustet nok til derpaa ogsaa at danne den egentlige kjærne i den hele for-