er utkommet, bringer. Alt i det 18de aarh. gjorde dansken Kleve (senere adlet under navnet Klevenfeldt) arkivstudier i det engelske riksarkiv. Hans avskrifter findes i det Kongelige bibliotek i Kjøbenhavn. Endel er trykt i Thorkelins Analecta. Siden var islændingen Finn Magnusson 1812 i Edinburg. Om han har avskrevet diplomer, er dog uvisst. Den første nordmand som i det 19de aarhundrede gjorde arkivstudier paa de Britiske Øer, var P. A. Munch. Han opholdt sig fra høsten 1849 til vaaren 1850 i Skotland og England. Munch tok flere avskrifter i Register House i Edinburg. I London arbeidet han, synes det, bare i British Museum med den Manske Krønike. I riksarkivet, som dengang var i Tower, har han neppe været. Senere har, saavidt jeg vet, av norske historikere bare professor A. Taranger (i 1906) gjort arkivstudier i Skotland, særlig i Edinburg. Endnu er der dog rimeligvis endel at finde i Skotland, baade i privatsamlinger og i byarkiver. Et par aktstykker fra det 16de aarh. angaaende handel paa Norge findes saaledes i Aberdeen’s byraadsprotokoller.
I Irland var A. Bugge fra august 1899 til begyndelsen av aar 1900. Jeg arbeidet bl.a. i riksarkivet (Record Office) i Dublin, men fandt intet som direkte angik Norge, med undtagelse av at en Petrus de Norwey i 1272 nævnes som den engelske konges lensmand i Limerick (Plea Rolls, nr. 6,ao 1 Edward I, membr. 1). Derimot er der en række aktstykker som kaster lys over nordboernes (Austmændenes) historie i Irland. Irske arkiver og biblioteker utenfor Dublin har aldrig været undersøkt av nogen nordmand; de indeholder dog neppe noget av betydning for
til begyndelsen av det 15de aarhundrede« (Historisk Tidsskrift 3 R. B. IV) og »Studier over de norske byers handel og selvstyre« (utg. av den norske historiske forening 1899), s. 134-169.
