ingen breve angaaende Norges historie. I universitetsbiblioteket i Cambridge har universitetsstipendiat Bull for et par aar siden avskrevet 4 breve fra en formularbok fra begyndelsen av 15de aarh. (MS Dd. 53); brevene er fra Richard II. I York og muligens andre bispearkiver findes ogsaa nogen faa breve.
I British Museums store manuskriptsamling er der mange breve og akter vedrørende Norges og de nordlige landes historie. For den tidlige middelalder er de ikke talrike. De vigtigste stammer fra Henrik IV og fra Fredrik II og Kristian IV og findes i samlingen »Cottoniana«. Deriblandt er f. eks. de merkelige indberetninger til Henrik IV om de nordiske rikers stilling efter Kalmarunionen (i anledning av giftermaalet mellem Erik av Pommern og Filippa av England). I British Museum findes der merkelig nok ogsaa nogen (7) norske skindbreve som har tilhørt den Arnamagnæanske samling i Kjøbenhavn, hvorfra de for længere tid siden (alt før 1840) maa være blit stjaalet[1].
Det meste av hvad der er trykt i samling XIX av Norsk Diplomatarium, stammer dog fra det engelske Riksarkiv (Public Record Office), hvor de forskjellige embedsmænd med overmaade stor velvilje har bistaat alle nordmænd som har arbeidet der. Det engelske riksarkiv er et av de indholdsrikeste i Europa. Det har derfor tiltrods for S. R. Scargill-Bird’s udmerkede fører (»Guide to the Principal Classes of Documents Preserved in the Public Record Office«) og tiltrods for de mange trykte kalendere og indices været umulig at gjennemgaa alle rækker; de meget vidtløftige retslige serier er saaledes bare for en liten del gjennemgaat, og med meget magert utbytte. Flere rækker bestaar av ruller paa omkr. 50 sammensydde blader, hvorav hvert enkelt er omkr. 1–1½ meter langt, saa det vilde
- ↑ Additional Charters, nr. 26045–26051.
